Overlevering nedskrevet af Jens P. F. Pedersen.

Kirstine Helene Kastrups Far, Niels Sørensen Kastrup var Murer og Kreaturhandler i Romalt.
Kastrupperne og Hviiderne, også i Vorup, var i Slægt med hinanden. Hviiderne boede på Hvidsminde der lå op ad Bøsbrolandevejen ca. 1 1/2 km. fra Strømmen i Randers. Hviiderne var velstående Folk med en Gren til Hviiderne i Jebjerg. De var driftige Folk. Jeg har hørt dem omtale i min Drengetid.
Kirstines Mor døde da Kirstine var 13 År, og efterlod sig 5 Børn hvoraf Kirstine var den ældste.
Da moderen var død kom Kirstine til ”Munkholm”, der ligger ved Århus Skanderborg Landevej en lille Mil fra Randers. En Moster eller Faster tog hende som deres egen. De må have været ret velstående, når de kunne give hende 10 Kr. med til at more sig for, når der var Frilørdag i Randers.
Overleveringen fortæller at den gamle Kastrup havde vekslet sine Penge om til Guld medens det endnu kunne lade sig gøre. Da han var død og boet skulle deles, lukkede en af Svigersønnerne Bornholmeruret op hvor Guldet var gemt, og siger til Mønterne: ”Glæder og fryder Eder, thi nu slår befrielsens Time!”
Min hjemmelsmand siger at Kirstine og Kjeld fik i alt 20.000 kr. Deraf skulle deres fem Piger have hver 2.ooo kr., Helene fik 2.000 og en Jumbe. Jenny fik også 2ooo, men nogle af dem lagde Kirstine til. De andre tre Søstre fik ingen. Penge var lette at komme af med også den Gang. Søstrene havde Læsegæld at betale af på, og da den var væk skulle de underholde deres Forældre så godt det lod sig gøre. Måske er det en af Grundene til at de forblev ugifte, måske bandt det dem tættere sammen. De har aldrig beklaget sig over det, men sagt at de havde et godt Hjem.
I mange År havde Helene en Guldtikrone, som hun solgte for at skaffe Tøj til hendes Børn.
Kirstine skal efter sigende have haft en beroligende Indflydelse på Kjeld. Når der var Knas med Karlene og han råbte højt i Gården, lukkede hun Vinduet op og råbte: ”KJELD!!” Så gik Gassen af ham.
Kjeld må have været god til at bruge Munden, han blev nemlig Auktionarius, og det førte med sig, at der kom mange Folk og skulle afregne med ham. Det har også givet ekstra Arbejde til Kirstine, de fleste skulle jo have en kop Kaffe, hun var meget dygtig til at bage en Kringle. Mon hendes Opskrift på Kaffe også gjaldt dengang? Én Skefuld Bønner pr. Kop!
Kirstine var en god Fortæller. Hun fortalte om Livet på Gårdene den gang hun var ung Kone i Jebjerg. Om hvordan Slagtning foregik. En Gris var der en Slagter der tog sig af, men Får var Konens Arbejde ligesom Ænder, Gæs og Høns. Først når Mandfolkene var sendt i Marken og Pigerne med, kunne der blive Tid til at tage sig af Børnene. Det første Barn, en Dreng døde som spæd. Så kom der fem Piger. Helene var den ældste.
I 1959 d. 16/10 døde Kirstine, hun var da fyldt 90 År, og var frisk lige til det sidste. Hun blev bisat fra Hospitalskirken, Mindefesten var i Klostret.