Overlevering nedskrevet af Jens P. F. Pedersen.

Kjeld Kjeldsen er født i Jebjerg i Værum Ørum Sogn d. 10/9 1868. Forældrene boede i en Gård midt i Byen, Gydegården.
Kjeld var en høj, kraftig, statelig, og velbegavet Mand, 46 var hans Nr. i Træsko! Desuden en lystig Drillepind, der gerne ville og kunne synge, han var medlem af en Sangforening i Houlbjerg. Efter mit skøn brugte han ikke Spiritus, røg heller ikke, og bandede ikke til hverdagsbrug, men et godt Spil Kort kunne han lide at få. En sådan Asket havde et godt Helbred lige til det sidste.
Vi har fået oplyst noget om Kjeld og Kirstines Tid i Tjærbæk ved Houlbjerg, og det er et mørkt Punkt der her kom frem. Måske er det forkert at tage det med, men det kan belyse lidt om Generationsskiftet og dets svagheder den Gang.
Helene fortæller at Kjeld og Kirstine købte ”Gydegården” i Jebjerg af Kjelds Søster, der ikke kunne klare Forpligtigelserne. Kjelds Forældre boede i Gården, de må være gået på Aftægt. Kirstine sagde siden, at hun ville fraråde nogen at bo sammen med Svigerforældre. Selv om det var hendes Penge der reddede Gården for dem, varede det længe før hun fik Styret fra de gamle.
Da Kjeld solgte Gården i Jebjerg, må de være gået ind på at deres Aftægtsrettigheder blev flyttet til Tjærbæk, hvor de blev tinglyst på Gården der. De kom nemlig med til Tjærbæk, så vidt jeg ved begge to.
Vi kan måske ikke fuldt ud forestille os, hvad et Flyt fra det lune Jebjerg By og kendte Folk til en af Tjærbæks Gårde ude på Marken, har betydet for dem. Et Flyt så langt, at der har været lukket af for at komme til Jebjerg mere, der var for langt at gå, og de har sikkert ikke fået tinglyst Ret til at blive kørt dertil. Kjelds Moder døde kort efter at de var flyttet, og er sandsynligvis begravet i Jebjerg i Familiegravstedet, det havde de fleste Gårdfolk den Gang.
Jeg mener at Kjelds Far hed Jens, af den Grund at Kjelds Far havde en Brodersøn der hed Jens Kjeldsen Jensen og som boede i Jebjerg, han og Kjeld havde en Proces om et Jordstykke. Det kunne tyde på, at der ikke har været helt klare Linier, da deres Fædre har fået Skøder på deres Ejendomme i Jebjerg By! Kjeld vandt Sagen ved Retten, det medførte livslangt Fjendskab dem imellem.
Den gamle, altså Kjelds Far, gik og hjalp til med Arbejdet i Gården om Sommeren med at flytte Kreaturer og Får, om Vinteren med Smånyt.
Da det kom på Tale at gården i Tjærbæk skulle sælges, og den gamle, hvis rettigheder var i Gården skulle blive, blev det ham for meget, han hængte sig i et Træ ude ved Markskellet! Kan vi sætte os Ind i den stakkels Mands Stilling? Efter et langt Livs Slid at skulle overlades fremmede, og være til Besvær for nogen der kun ventede på at han døde!
Niels Rasmussen har fortalt lidt om Kjeldsens Tid i Tjærbæk. Først om en Generalforsamling i Kongstrup Mejeri. Formand var da Niels Koe i Knudstrup, og han var kommet i Modvind efter en Ulovlighed. Mejerierne havde den Gang ikke nøjagtige Muligheder til at bestemme Fedt Procent, men Loven sagde at ingen måtte tage Mælk af Transportspandene når Malkningen var forbi, altså ikke skumme Fløden af. På Generalforsamlingen blev en Husmand i Laurbjerg skyldt for at Konen tog Mælk og Fløde i Deres Spande, og fik en Bøde derfor! Det blev den gamle selvsikre Jens Peter i Essendrup for meget, han tillod sig at sige, at det var som at lade de små Tyve hænge og så lade de store løbe. Niels Koe forlangte så en Forklaring herpå, og fik at vide at det samme skete hos Niels Koe i Knudstrup, og at der var Folk der ville Vidne om det!
Der manglede nu et Formandsemne da ingen var modig nok til at træde op mod Niels Koe. Så meldte Kjeld sig og sagde, at ville ingen stille op, ville han modtage Valg. Så fik også Daugård i Houlbjerg Modet tilbage og sagde at han også modtog Valg, hvorpå Kjeld spurgte om Daugård fastholdt sit Tilbud uden Modkandidat. Det bekræftede Daugård, hvorefter Kjeld trak sig tilbage, og Daugård blev valgt.
Og en anden Historie: Niels Rasmussen var rendt varm på Helene og besøgte hende i Tjærbæk en Aften han vidste hun var ene hjemme. Da så Kjelds kom hjem, løb Kjeld om i Haven og fandt dem i Lysthuset.
En anden Gang til en Sangforeningsfest på Kroen i Laurbjerg kom Helene og Niels for sent. Og Kjeld sagde da til en af Søstrene til Helene: ”I Aften kommer Niels og Helene Til Sidsteprædiken!”
Kjeld og Kirstine boede de sidste år på ”Hospitalet” i Randers, det nuværende Randers Kloster, hvor de havde 2 Stuer til rådighed.
De opnåede at fejre Diamantbryllup d. 17/4 1950. Det blev en god Fest, der blev holdt på Missionshotellet i Århus, med frokost og siden Middag. Jeg tror de to Døtre som var Lærerinder, gav dem festen, de to andre leverede så de fleste af gæsterne, en god ordning at dele det på!