På ferie hos bedstefar og bedstemor.

 

Hvornår jeg var på ferie alene første gang har jeg svært ved at tidsbestemme. Jeg har måske været 8 år, dvs. i 1953. Jeg kan huske at jeg i Hadsten blev sat på rutebilen til Thorsø, og at chaufføren fik besked på hvor jeg skulle sættes af hos mine bedsteforældre på Granslev Hede.

 

De første par gange sov jeg sammen med bedstemor og bedstefar i deres soveværelse. Senere sov jeg sammen med morbror Kjeld, som endnu på dette tidspunkt boede hjemme, og tjente hos en der hed Karl Hansen. Kjeld havde værelse oppe på loftet lige oven for trappen der gik op fra baggangen. Det var spændende at være sammen med Kjeld, han kunne jo spille på harmonika, og så havde han motorcykel og senere bil. Mine bedsteforældre brugte togene som ur om natten. De kunne høre på lyden om det var et tog der tungt prustende kørte opad mod Bøstrup, eller et langt godstog der i fuld fart skramlede nedad mod Laurbjerg så huset rystede, og så vidste de præcis hvad klokken var.

 

Morfars nærmeste nabo var ledvogterfamilien ved baneoverskæringen. På det tidspunkt var overskæringen endnu forsynet med manuelt betjente led. Ved siden af overskæringen lå der et lille rødt hus hvori ledvogteren boede med sin familie. Jeg husker ham som en høj mand med sort overskæg a la cykelstyr og iført sort uniform med tilhørende kasket. Ved siden af ledvogterhuset stod der et meldeapparat med 2 klokker. Når toget kørte ud fra Laurbjerg station blev der meldt med 2 klokker ”bim / bam -  bim/ bam”, og når der kørte et tog fra Bøstrup station blev der kun meldt med én klokke ”bim – bim ”. På den måde vidste ledvogteren fra hvilken side toget ville komme, og kunne så beregne hvornår det var tid at lukke leddene. Når toget nærmede sig stod ledvogteren og gjorde tegn til lokomotivføreren med en signalstav om at leddene var lukkede.

 

Jeg kan huske at bedstefar til at begynde med havde snedkerværksted i det såkaldte bræddehus. Det var det første hus min bedstefar havde bygget på grunden efter at han havde købt den, og her havde familien boet medens de fik bygget stuehus. Inden for døren var der et bryggers, og herfra kom man så ind i snedkerværkstedet, hvor der inden for døren til højre var en limovn. Jeg mener at kunne huske at der var rester af tapet på væggene i værkstedet, så det har måske været stuen da de boede i huset.  Jeg syntes det var meget spændende at være med bedstefar i værkstedet, høvlspånerne duftede så dejligt af fyrretræ, og så var der altid en masse små affaldsklodser man kunne lege med. Der stod også nogle trækasser med gamle reservedele til cykler og motorcykler, og de var jo ikke mindre spændende. I den anden ende af bræddehuset var der et rum med en plov en harve samt en vogn. 

 

Udhuset var delt i to, i den ene halvdel var der lade, og her stod blandt andet en tærskecylinder der kunne trækkes af en petroleumsmotor samt en hånddrevet rensemaskine til at rense det tærskede korn. Der hang også en plejl, som bedstefar vistnok brugte en gang imellem. I den anden halvdel af udhuset var dyrene. Fra laden var der en dør ind til kostalden som også var hestestald. I den ene side stod hesten, en nordbagge, samt 1 eller 2 køer, som blev malket med hånden. I den anden side var der plads til en kvie og et par kalve. I gavlen af udhuset var der en dør ind til et aflukke hvor der var en svinesti.

Bedstefar havde også en masse småkræ. Omme bag ved bræddehuset havde han et specielt overdækket kaninbur med 4 eller 6 rum. Det stod på stolper så ræven ikke kunne nå kaninerne. Han havde også mange forskellige duer, jeg mener at huske der var dueslag oven over snedkerværkstedet. Og så havde han høns i alle regnbuens farver, de holdt til i en hønsegård omme bag bræddehuset.

 

Om sommeren var koen på græs nede på engen mellem banen og bækken, og jeg var somme tider med til at hente den hjem når den skulle malkes om aftenen. På vejen derned og hjem skulle vi krydse banen gennem et dertil specielt indrettet led, som bedstefar selv åbnede. Han kendte togtiderne, og vidste derfor hvornår det var sikkert at krydse banen. Jeg kan huske at bedstefar havde gravet en dam i engen lige op ad bækken, og at han havde nogle store muslinger i dammen.

 

Imellem stuehuset og bræddehuset var brønden, kjælden, som var forsynet med en håndpumpe, og herfra hentedes en spand vand om morgenen og måske også en hen under aften. Vandspanden stod ved siden af komfuret i køkkenet. Når der var fyret i komfuret, blev noget af vandet hældt op i komfurets vandgryde, og på denne måde var der adgang til varmt vand til etagevask, der var jo ikke noget badeværelse, og alle vaskede sig på skift i køkkenet. Bedstemor bagte sommetider vafler på komfuret i et specielt vaffeljern, som kunne vendes uden at tage det af ilden. Vaflerne blev serveret med hjemmelavet syltetøj, og de smagte himmelsk.

 

Om sommeren når der ikke var tændt op i komfuret lavede min bedstemoder maden på primusapparater hvoraf hun havde 2 ældre typer med ”skraldrebrænder” som hun sagde. De havde samme type brænder som den der sidder på en blæselampe, og hvæsede meget. De var besværlige at bruge. Når der f.eks. skulle varmes vand til kaffe, blev der først antændt noget sprit under brænderen, og når den så var blevet varm efter et minuts tid blev petroleumsbeholderen pumpet op, hvorved hovedbrænderen startede, og opvarmningen af vandet begyndte.

 

Om aftenen spillede vi æsel, billedlotteri, eller mikado. Det skete også at vi så på billeder som var optaget stereoskopisk. Når billederne som hørte sammen to og to blev sat i en speciel holder, og betragtet gennem linser i holderen så det ud som om motivet var tredimensionalt.

 

Bedstemor havde op til 10 bihuse, så om sommeren havde hun nok at gøre med at hindre bierne i at sværme samt at slynge honning. Jeg fik sommetider lov til at kigge med når bedstemor arbejdede med bierne, så havde jeg også bislør og vanter på, det var spændende. Honningslyngningen foregik i bryggerset ovre i bræddehuset, og bagefter kom honningen i nogle store beholdere som stod inde i den fine stue. Her stod det medens det blev omrørt og skummet inden det kom på glas.

Hun lavede også knapost. Det var en kærnemælksost med kommen, som blev lagt til tørre oppe på loftet indtil de var knastørre, gule og havde en skarp ostesmag. De smagte for resten udmærket, næsten ligesom parmesan, når de blev revet på et stykke hjemmebagt franskbrød.

 

Bedstemor havde mange interesser, hun var f.eks. også lystfisker. Når jeg var på besøg, var det fast tradition, at vi skulle ned til bækken og fange fisk. Det foregik ved at vi om aftenen gik ned til bækken og satte 4-5 ”fisketøj” som bedstemor kaldte det. De bestod af en spids træpind på ca. 20 cm. Længde hvortil der var bundet en snøre på omkring 2 meters længde med blysynk, fiskekrog og med regnorm som madding. Træpindene blev trykket ned i jorden på udsøgte steder og snørerne dumpet ned i vandet lige op af bredden. Næste morgen skulle vi tidligt op, helst inden det blev helt lyst for at se om der havde været bid i løbet af natten. Som regel var der et par ørreder og måske også en ål.

Da jeg blev ældre og selv kunne cykle hen og besøge dem, skete det nogle gange at bedstefar foreslog at tage på fisketur ved åen i Laurbjerg. Så hentede han en lang bambusstage som hang på en bjælke i laden og bandt den fast til stangen på sin cykel, og så cyklede vi ned til hans broder Søren i Kongstrup, og ud af markvejen langs skoven indtil vi kom ud til mølledammen ved Ny-Mølle. Her blev der så fisket med prop og orm.

 

Bedstefar havde vistnok haft en drøm om at bygge nyt stuehus og værksted på jordstykket neden for baneoverskæringen med udsigt ned over dalen mod Granslev. Her havde han anlagt en have med terrasser og stensætninger, og han havde også anlagt en lille plantage med nåletræer. På et tidspunkt byggede han sig et nyt værksted mellem haven og plantagen til afløsning af værkstedet i ”bræddehuset”.  Ved enden af det nye værksted havde han bygget en stor voliere hvor han havde høns og fasaner. Han havde for øvrigt selv fanget fasanerne i en hjemmelavet fælde. Til at holde ræv og kragefugle fra døren havde han en 9 mm glatløbet salonbøsse hængende på vægen i værkstedet. Af ammunition havde han både rundkugler og haglpatroner.

 

Jo, det var spændende for en dreng at være på ferie hos bedsteforældre med så mange interesser.