Overlevering nedskrevet af Jens P. F. Pedersen.

Niels Henrik Rasmussen blev født d. 28. April 1891 i Kongstrup. Som Dreng var han allerede Fisker, Åen gik jo lige nedenfor Gårdens Marker. Skoven på den anden side, så Niels blev tidligt også Jæger. Og tidligt fik han sit første gevær. En Pistol kunne han selv lave: Et tyndt Jernrør sat på et Stykke Træ formet som Skæfte, snøret med stærk Snor, et lille Hul på Siden af Røret som Fænghul, så var der en Forlader. Sort Krudt solgte Købmanden, Papir til Forladning og Hagl til Ladning, når det så blev tændt med en Tændstik i Fænghullet, kunne sådan en Tingest skyde med lidt Held.
Niels R. gik til Skole i Houlbjerg, det var en lang Vej at Gå. Efter Konfirmationen i Houlbjerg, kom han i snedkerlære hos Vincent Sørensen, der havde Værksted, Saværk og Købmandshandel i Kongstrup, en driftig Mand som havde meget Arbejde med Byggeri på Egnen. Arbejdstiden var 7 Morgen til 6 Aften, med Transport uden for Arbejdstiden. Det kunne blive til en Gåtur til Enslev. Da Vincent S. byggede Stuehus på Karmark, gik Snedkerne til Kongstrup og spiste til Middag, hos Vincents, der havde Snedkerne på Kost.
Niels R. fik sig endelig en Cykel, en Luksus som selv de gamle Svende ikke havde Råd til.
Som udlært Snedker fik han arbejde i Lime en Tid.
Håndværkerskolen i Hadsten fik han også Tid til at være på en Vinter. Broder Nissen var Lærer der dengang.
Efter et Besøg på Bøsbro Kro til en Fest er han sikkert blevet dyppet lidt rigeligt, han meldte sig i Afholdsforeningen og fik Afholdsstjernen sat i Jakkereverset, og gik med den siden. Han drak ikke Spiritus, eller bandede, men røg Tobak, helst en Shagpibe og helst godt slidt. Det var Værksteds Arbejdet der havde hans Interesse. Det var solidt Kram han lavede.
Niels R. var vel ca. 165cm i Højde, slank uden at være mager, rask i Vendingen, men ikke nogen Snakkemager. Han må have været godt begavet, idet han var Regnskabsfører for Sygekassen i flere År. Granslev Sparekasse havde han også med at gøre i en Årrække.
Sin Værnepligt måtte han aftjene i Sikringsstyrken, og deltog i Københavns Befæstning ved at grave Løbegrave, foruden Vagttjeneste. Soldaterlivet var ikke hans Livret, heller ikke gule Ærter! Niels R. var meget sparsommelig, og stillede ikke store Krav til eget Brug.
Der fortælles: Jens Skødt i Granslev der havde Jord som Nabo på den anden Side af Bækken som skiller deres Marker havde for mange Kreaturer til Græsset, havde vist også glemt at flytte dem. Det havde Niels. R. set og kaldte Jens Skødt: En Sultekræmer! Jens Skødt overvejede at, kræve Niels R. til Regnskab for Udtalelsen, og blev spurgt om han havde Vidner på at det var sagt. ”Det behøves ikke når det er Niels R., han står ved hvad han har sagt!” svarede Jens Skødt. Det blev nu ikke til noget Sagsanlæg.
Niels Rasmussen blev indkaldt til Sikringsstyrken i August 1914. Forinden var der lyst til Ægteskab med Helene Kjeldsen! Brylluppet måtte udsættes til N.R. kunne få Orlov. Det fik han så i Oktober, tre Dage.
Der fortælles: De kørte så fra Kongstrup med Hestevogn til Randers. Købte Tøj og Bryllupsgaver, og derfra til Gjesing hvor Brylluppet stod. Der er 2 Mil fra Kongstrup til Randers og fra Randers til Gjesing må der være knap fire Mil, og de nåede det samme Dag!
Brylluppet stod d. 23-lo 1914, og Deltagerne er fotograferede foran Stuehuset, det var ikke noget stort Gilde, de var ca. 15 inklusive et par af Kjelds karle.
Niels Rasmussen og den unge Brud skulde bo i en Ejendom i Bøsbro som Niels’s Far havde købt til dem.
Det blev nu kun Helene foreløbig, Niels R. skulde tilbage i Tjenesten igen. Den Gang fik de der var i Kongens Tjeneste en ringe Løn, og for at de indkaldtes Koner ikke skulde sulte for meget, blev der stillet et Beløb til rådighed for Konerne, og der skulde søges om det. Kjeld Kjeldsen mente ikke hans Datter havde nødig at søge om de penge, så Helene havde kun Indtægter fra lidt Høns. Der har været få Hvedebrødsdage her. Kampen for det daglige Brød var begyndt!
Alt får som bekendt en Ende, Krige Også! Niels kom uskadt hjem og fik Arbejde hos Vincent, de kunne ikke leve af Ejendommen, som de senere solgte til Kjeld Kjeldsen, og købte et Hus i Kongstrup nær Mejeriet, her er Hans født.
Kort efter [6-3 1918] købte de en Ejendom mellem Hagsholm Skov og Enslev [Enslevvej 47] lige op ad Vejen, vel for at Niels kunne være hjemme i Stedet for at arbejde som Snedker. Her blev Anna og Kirstine født. Det er den samme Ejendom som Ole Pedersen er født i.
Herfra flyttede de [ca. 1921] til en Ejendom på Granslev Hede, den første i Rækken fra Transformatoren, med Marken op ad kommunevejen, et godt Stykke Jord. Det var gamle Bygninger her, så vidt jeg husker, en Vinkelbygning med Stråtag. Her er Kjeld, Valborg, Åge og Ejler født.
Her var de Nabo til Fattiggården, og da Niels R. mente at nogle Børn der var sendt på Gården af Sognerådet, ikke blev behandlet ordentligt, klagede han til Sognerådet. Klagen viste sig berettiget, og "Fatte Nielsen" blev fyret! Ingen havde haft Mod til at klage, eller Vilje? Niels Rasmussen turde stikke Hånden i Fenrisulvens Gab, og beholdt den! Det var først efter at der var truet med Klage til Amt og Kredslæge der skete noget, skønt Naboerne vidste Besked! Bestyrerens Kone diskede op for Sognerådet, i stedet for Fattiglemmerne.
Da Valborg var knap 3 År byggede N.R. Udhus på noget Jord de ejede ovenfor Jernbanen, så et Bræddehus til beboelse, og siden et Stuehus. Den første Ejendom var da solgt. Og nogen Jord var købt af Søren Møller i Granslev.
Her opnåede Niels og Helene at holde Sølvbryllup og Guldbryllup. I flere År tærskede N.R. sit korn med Plejl, rensede det på en håndtrukket Rensemaskine, kørte til Mølle i Granslev, med en gråskimlet Hest, der nåede at blive hvidhåret i hans Tjeneste. Siden fik han Mekaniseret med en lille Petroleumsmotor, en Tid kørte han Mælk til Kongstrup Mejeri, Kjeld var da hjemme. Han ville lære at spille, og havde også Talent.
Helene hjalp godt til med at bidrage til at det kunne gå. Foruden at være sparsom og dygtig til at sy, havde hun Fjerkræ at passe og sælge på Torvet i Randers, siden fik hun mange Bistader, der blev passet så de gav megen Honning, det var altid en Hemmelighed hvor meget!
I Kriseårene var hendes Indsats af afgørende Betydning for Økonomien. Inden de holdt Guldbryllup, havde Niels solgt Jorden nord for Kommunevejen til Genboen Laurids ”Rytter”, da han døjede med at overkomme Pasningen. Nu arbejdede han på at anlægge Have neden for Banen hvor der var bygget Værksted. En herlig Skråning med Udsigt ned over Byen med Hældning mod Syd ned til Bækken.
Det var Planen at her skulde bygges Beboelseshus, han nåede det desværre ikke, han tilbragte mange Timer her i Værkstedet helst fra Morgenen når Solen stod op. Han var morgenmand!
Til Guldbryllupsfesten, der blev fejret i Hjemmet, var alle Børn og Svigerbørn samlet, jeg mener også at Børnebørn var med.
Det hjalp da de fik Folkepension, nu blev der noget tilovers så der blev lidt at hjælpe med eller give af.
I det hele møjsomme og stræbsomme Folk. Et godt Eksempel for Børnene. Da vi havde købt her, var Niels R. hos os for at rette den skæve Lade op og lægge Støttebjælker ind i Kostalden. Han var her om Natten. Det var et stort Arbejde. Han kom også og hjalp med at lægge fast Tag på Stuehuset sammen med Marius Engelund fra Galten. De kappedes om at løbe til Tops på Huset. Da var han 67 År!
Han nåede at få en Knallert at køre på, så kunne han komme rundt på Besøg.