1833 - 5/1 døde Mariane Michelsdatter ll år gaardmand og sognefoged Michels datter i Nørager. 1833 - 5/1 døde Anne Sophie Thomasdatter 11 år Thomas Poulsen Smeds datter i Nørager. 1833 - 5/1 Anne Elisabeth Mortensdatter 37 år husmand Søren Pedersen Odders hustru i Nørager. Druknede alle i dam i Nørager. Alle tre begravet d 13 januar.
Aar 1833 den 7 Januar, indfandt kongens foged, herredsfoged Jansen sig i sit embeds forfald ved constitueret fuldmægtig Kehlet med vidner, Jens Elkjær af Guldager og Mikkel Boesen af Boldrup, hos sognefoged Mikkel Jensen af Nørager, for at foretage et fogedforhør betræffende at fogden i gaar havde fra sognepræsten Hr.Gade modtaget indberetning om, at 3 mennesker den 5 dennes om aftenen havde tilsat livet ved at falde igennem isen paa et i Nørager by værende dam.
For forhøret fremstod Mikkel Jensen, der lovede at sige sandhed saaledes som han med ed vil bekræfte og derpaa forklarede: Sidstafvigte Løverdag eftermiddag omtrent K1.4, savnede han tvende af sine børn og idet han søgte om dem, kom det ene hjem og fortalte, at hans ældste barn var i graven. Han ilede derpaa ud og saa da at af hans børn en datter paa lo aar og en søn paa 12 aar var faldne igennem isen, paa hvilken han sprang ud for at redde dem. Den første han fik fat paa var hans søn, men idet han trak denne op paa isen, slap han selv igennem og gik til bunds. Da han kom op igen, saa han foruden sin datter tillige Ane Nielsdatters barn, en pige paa 9 aar, samt husmand Søren Pedersens kone, der først var ilet børnene til hjælp, liggende oven paa vandet, hvorimod et andet barn, Ane Nielsdatter ligeledes tilhørende, var sunken til bunds. Deponenten tog derpaa fat paa de tvende børn og konen og løftede dem op paa isen, og blev de derefter trukket i land af tjenestekarl Peder Pedersen, der imidlertid var kommet til stede. Han selv blev derefter ligeledes trukken i land af Peder Pedersen ved hjælp af en lægte denne rakte ud til ham. Hvad der videre passerede ved deponenten ikke, da han efter at være kommet op blev af den megen vand han havde faaet i sig, ganske fortumlet og faldt straks i afmagt i hvilken han laa i flere timer. Han erklærede, at hvis Peder Pedersen ikke var kommet til hjælp havde han tilligemed de øvrige maattet omkomme. Paa det sted hvor de var slupne igennem, var omtrent 4 alen vand. Aftraadte.
Igen fremstod Peder Pedersen, der lovede at sige sandhed, saaledes som han med ed vil bekræfte naar forlanges og derpaa forklarede: at da han i Løverdags eftermiddag blev opmærksom paa, at nogle var slupne igennem isen, sprang han ned til dammen, og da han kom derned med en lægte laa sognefogdens søn ovenpaa isen og ved at række denne lægten fik han ham trukken i land, Sognefogden var dengang under isen, men kom kort efter op og saaledes som denne har forklaret, trak de øvrige op paa isen og hvilke deponenten derefter bragte til land og derefter sognefogden. Deponenten bandt derpaa et reb om sig og sprang med dette ud i vandet og derved fik han fat paa det andet barn med hvilket han igen blev trukket til land af de folk der siden var kommet til stede. Hverken i konen eller børnene som sognefogden bragte op, var der liv at mærke, da de kom op paa isen. Der var ingen andre til stede end deponenten da de omforklarede blev trukne op af sognefogden. De optrukne blev straks bragte hjem og alle midler anvendte for at bringe dem til live, men hvilket kur, lykkedes med sognefogden og Ane Nielsdatters mindste barn. Vidre forklaring kan han ikke give. Rathihaberet og aftraadte.
Derpaa fremstod Søren Pedersen af Nørager, der lovede at sige sandhed, saaledes som han med ed vil bekræfte og derpaa forklarede: Han var ikke hjemme, da det omforklarede passerede og ved saaledes ikke, at hans kone var ilet børnene til hjælp. Han kom først til stede, da hans kone var bragt til land og efterat hun var bragt hjem blev alt anvendt for at bringe hende til live, men hvilket ikke lykkedes. Han kan om det passerede ingen videre forklaring afgive. Aftraadte.
Igen fremstod sognefoged Mikkel Jensen, der yderligere forklarede: at efter hvad han erfarede, var der ingen, der havde set Søren Pedersens kone ile børnene til hjælp eller set hende falde igennem isen. Samt at ingen kan give videre forklaring og oplysning end den allerede afgivne. Rathihaberet og aftraadte.
Fogden bemærkede, at distriktslægen ej var rekvireret til at forsøge redning, da dette efter saa lang tids forløb maatte ansees at være forgæves.
Forhøret blev sluttet for at tilstilles amtet.
Det passerede bekræftes med underskrift.
Kehlet.
Vidner: Jens Elkjær. Mikkel Boesen.
m.f,p, m.f.p.
Fra Ålborg Amtsarkiv No. B3 - 658.
I det ulykkelige tilfælde, der indtraf den 5 Januar d. a. hvorved 6 mennesker faldt igennem isen i et dam i Nørager by i Durup sogn om eftermiddagen Kl. 4, hvorved 3 mennesker druknede, udmærkede sig ved ædel dåd, karlen Peder Pedersen af Nørager, der med livsfare sprang i dammet og optog pigebarnet Maren Thomasdatter, der blev bragt til live, og Søren Pedersens hustrue, der allerede var død, samt hjalp til at få sognefoged Mikkel Jensen af Nørager / der var falden i dammen i det han ville redde sine 2de børn, hvoraf han fik sin søn optaget levende, men datteren, som han og optog, var allerede uden liv / optaget. Hvorpå bemeldte karl, Peder Pedersen, da man ikke vidste at flere var falden i dammet, reddede sig selv ved at brække isen med sine arme til han nåede landingen. Men da en liden tid var forløben, savnedes pigebarnet Anne Sophie Thomasdatter, og da ingen turde vove sig ud efter hende, begav bemeldte karl sig atter i dammet, fandt og optog hende, der allerede var død.
Hvilken handling, jeg efter hans anmodning, som og i medfør af mit embede, giver mig den frihed at anmelde, og anbefaler ham til Deres højvelbårenhed, at ham kunne tilstås en belønning derfor som løn for ham og til opmuntring for andre under lignende omstændigheder.
Thisted Præstegård d. 29Maj 1833. Underdanigst. Gade,
Til højvelbårne Hr. kammerherre, stiftamtmand von Castenschjold, Ridder af Dannebrog i Ålborg.
Fra Ålborg Amtsarkiv No. B3 - 658.
Af de, i anledning af den sørgelige begivenhed, som fandt sted den 5 Januar sidst, hvorved 3 mennesker mistede livet ved at falde igennem isen på Nørager gadedam, optagne foged og politiforhør, vil det højgunstigst erfares, at jeg var den, som derved udsatte mig for største og øjensynlig livsfare idet jeg gik så langt ud på isen, at jeg slap igennem i en dybde af 4 alen vand og derved fik opbragt, foruden mine 2 børn, husmand Søren Pedersens hustru og Ane Nielsdatters barn.
Vel var tjenestekarl Peder Pedersen også ikke lidet behjælpelig ved redningen, men aldrig var han dog udsat for en sådan livsfare, som jeg, thi, som vist af forhørene, vil ses, var han ej længere ude i vandet, end at han kunne nå bunden.
På grund heraf tillader jeg mig underdanig at udbede Deres bevågenhed, at Deres højvelbårenhed højgunstigst ville bevirke, at jeg måtte erholde den belønning, hvortil jeg, ved mit ovennævnte forhold måtte have gjort mig fortjent.
Nørager den 13 Juni 1833. Underdanigst. Mikkel Jensen.
Til højvelbårne Hr. kammerherre, stiftamtmand Castenschold, Ridder af Dannebrog.