Rakkere i Nørager
Drabet på Christen Hansen.
Rakkeren Kristen Hansen af Nørager rakkere boede i begyndelsen af forrige århundrede på Nøragergårds Hede i et jordgravet hus ude i nærheden af »Stejlhøje«. Nørager rakkere var efter flere udsagn nogle af de mest - om ikke de allermest - frygtede rakkere i Himmerland, og Kristen Hansen var i den henseende ingen undtagelse. Han var blevet soldat, men det bundne liv tiltalte ham ikke, og han rømte derfor gentagne gange fra tjenesten. Til sidst blev han indespærret som slave i Rendsborg fæstning, men undveg også herfra og søgte hjem til sin kone ved Stejlhøjene. Sidste gang, han blev afhentet herfra til Rendsborg, var en juleaften. Øvrigheden mente nemlig, at han ville tilbringe denne aften sammen med sin kone i hjemmet. Andre gange havde han narret sine forfølgere ved at skjule sig i en tildækket grav på heden. Den nævnte aften sad han også ganske rigtigt inde i hytten hos sin kone. Mens de sad ved bordet, fik hun pludselig en underlig fornemmelse om det uvejr, der trak op over den forhærdede rakkers hoved. »Det bliver såmænd en skidt aften for dæ, bitte Kristen«, sagde hun, »for lyset de flammer så stærkt for dæ!«.
Straks efter ankom en afdeling af Randers dragoner, der først forvissede sig om, at han ikke var i graven ved at stikke med de lange sabler ned gennem dækket. Derefter omringede de huset og tvang ham til at komme udenfor ved trusler om at brænde huset af over hovedet på ham eller også at skyde ham. Han blev så bundet til halen af en hest og slæbt ind til Nørager by, fulgt af sin hujende og jamrende kone samt af en flok nysgerrige mennesker, der var blevet hidkaldt ved larmen fra det usædvanlige optog. Inde i byen levede endnu hans gamle moder, og da han julemorgen skulle køre til Hobro, fik han inden afrejsen lov til at komme ind og tage afsked med hende. Hun ville give ham øl med brændevin i, men hun tog fejl og gav ham suppe i et krus og hældte et par snapse i suppen. Da han blev kørt ud af byen, sang han så lystigt, som om han havde været til bal.
Hvor længe Kristen Hansen denne gang blev i slaveriet, vides ikke, men han rømte dog endnu en gang og søgte også da hjem til sin kone på Nørager Hede. Her ser det ud til, at han nu har gået frit omkring i nogen tid. Befolkningen havde ganske vist den opfattelse, at han var et fredløst menneske, og at man kunne få en belønning for at pågribe ham, men der var ingen, der vovede dette, da han truede med at dræbe enhver, som ville tage det mindste skridt hertil.
Da rakkeren var blevet speciel stærkt opbragt over en af sine naboer - en smed, som boede i et hus på Alstrup Hede i Kongens Thisted sogn - blev smeden dog til sidst hans banemand ved at stikke ham ihjel med en lanse.
I sognets kirkebog er anført, at »husmand på Nøragergårds Hede - Kristen Hansen - døde d. 24. oktober 1830 og begravedes d. 2. november, 48 årgammel, og at han blev ihjelstukket af en ung karl på Alstrup Hede«.
Forhørene i denne sag blev optaget af daværende herredsfoged Jansen i Rinds Gislum herreder og findes beskrevet i disse herreders politiprotokol fra 1830.
Dette første forhør blev optaget i Hobro d. 25. oktober. Rakkeren betegnes som »den i sin tid fra Rendsborg fæstning undvegne slave Chrisien Hansen«. Drabsmanden Søren Kristian Pedersen forklarer, at han er smed og bor hjemme hos forældrene på Alstrup Hede i Thisted sogn. Dagen før omkring kl. to eller tre kom Kr. Hansen sammen med en anden til hans smedje, hvor Søren var i færd med at slibe en båndkniv. De kom op at skændes, og Søren talte hårdt til ham, fordi Hansen havde truet ham så længe. Smeden gav ham nu nogle »ræk« med båndkniven, og derefter løb rakkeren. Hensigten hermed var dog kun at gøre ham lidt bange, for at han lettere kunne gribe og anholde ham. Kr. Hansens hue faldt af ham, og der flød blod ned fra hans kind. Ved at slå med båndkniven var denne blevet noget bøjet. (Tilstede som øjenvidne ved dette sammenstød var kun Sørens fader Peder Nielsen og tjenestekarl Kristen Nikolajsen, som var fulgt med Kr. Hansen hen til smedjen). Rakkeren havde 14 dage tidligere udtalt, at han ville skyde smeden.
En time efter kom Kr. Hansen hen til Sørens faders hus med en skudtørvespade og truede uden for vinduerne med, at Søren skulle slås ihjel. Denne tog derpå en stage - den tidligere nævnte lanse, - der hang ved bjælken under loftet. Lansen var forsynet med en jernpig i enden.
Rakkeren gentog atter, at han »ville dræbe ham på stedet«. Søren advarede ham, da han ellers ville stikke piggen i ham, men Kr. Hansen sagde blot: »Ikke andet end dette«, hævede så spaden og slog efter Søren, men denne gav ham så det første slik i underlivet. »Ikke andet end dette«, gentog rakkeren og slog på ny efter smeden, men så gav smeden ham atter et stik i underlivet og bad ham om at gå sin vej, da han ellers ville stikke ham en gang til. Hertil svarede voldsmanden intet, men slog atter efter Søren med spaden, og så gav smeden ham det tredje stød i brystet. Endelig vendte Hansen sig rundt og gik et kort stykke, men så faldt han, rejste sig på ny, men faldt igen. Drabsmanden, dennes fader og moder forsøgte at give den sårede noget vand at drikke, men da han mærkede, at Hansen ikke kunne leve, gik han hen til sognefogden, og inden han med denne og to andre mænd kom tilbage, var rakkeren død.
Søren parerede Kr. Hansens slag ved at holde piggen foran sig. De lo første stik gav han ham med lempe for at spare hans liv. Det tredje gav han derimod »med force«, fordi han ikke så anden udvej for at redde sit eget liv. Han havde kun til hensigt at gøre rakkeren uskadelig. Sørens fader og moder var vidner til slagsmålet, men de var gamle og svagelige og havde intet at forsvare sig med, så de kunne ikke i forening gribe Kr. Hansen.
Lansen var tre alen lang »og er en sådan som landeværnet havde brugt«. Søren havde lånt den af en mand, som han en dag besøgte i Aars sogn. Lansen skulle bruges til at forsvare sig med på hjemvejen, hvis han skulle møde Kr. Hansen, som da allerede havde »skamslået« hans fader. Selve jernpiggen i lansen var spids og skarp på begge sider.
Endnu samme dags eftermiddag kl. to afholdtes forhør i Peder Nielsens hus på Alstrup Hede, hvortil drabsmanden blev ført fra arresten i Hobro. Først fremstilledes Peder Nielsen, som afgav samme forklaring som sønnen. De udtalte begge, at Kr. Hansen ikke havde forsøgt at trænge ind i huset, skønt døren stod åben.
Sørens moder Ane Kirstine Andersdatter forklarede ligesom sønnen og hendes mand. Peder Nielsen bemærker, at slagsmålet næppe varede et kvarter.
Kristen Nikolajsen forklarer, at han kom forbi Kr. Hansens hus og ville hen til smeden med en lås, og Hansen ville absolut med, skønt hans kone frarådede ham dette. Medens Kristen og Søren tingede om prisen for en nøgle, bemærkede den første, at det var koldt og Søren sagde da, at de også nemt kunne handle, uden at han hørte derpå, hvortil Kristen svarede: »Jeg tykkes du svarer mig så stivt. Det har du ikke nødig, for jeg har ikke fornærmet dig noget. Jeg skylder dig vel ikke noget«. Han så ikke, at rakkeren gjorde mine til at angribe smeden, men han så, at denne gav ham slagene af båndkniven. Da Kr. Hansen havde været hjemme og igen ville ned til smeden, traf han Nikolajsen på heden og ytrede, at han ville ned og slås med denne og »vove liv og blod med«.
Sognefogden Mikkel Jensen i Nørager forklarer, at Søren havde sagt til ham, da han kom for at anmelde drabet og hente ham til drabsstedet, at »han havde givet ham et sådant par stød, at han nok skulle blive der«.
Gamle folk i Nørager har berettet, at da smeden kom ind til sognefogden for at meddele, at han havde gjort det af med rakkeren, var der netop høstgilde hos sognefogden. Sognefogden lod så drabsmanden, som mente, at han for sin ulejlighed med at dræbe den slemme rakker skulle have en belønning på 200 rigsdalere, gå til herredsfoged Jansen med en rapport om mordet, og han blev så arresteret med det samme.
Kr. Hansen lå død 40 alen fra P. Nielsens hus, og da de løftede den venstre arm op, flød der blod fra armen.
Peder Nymark og Jakob Nielsen fra Nørager blev fremstillet og forklarede ligesom sognefogden.
Nyt forhør over drabsmanden afholdtes d. 30. oktober, hvor han gentager sin første forklaring.
Samme dag var retten sat i Peder Nielsens hus i overværelse af sognefogederne fra Nørager og Thisted i anledning af obduktionen af liget.
Nyt forhør afholdtes d. 16. november, hvor forpagter Søren Bisgård, Nøragergård, blev fremstillet og forklarede, at Kr. Hansen var dér på egnen anset for at være en farlig person. Ingen turde nægte hans kone noget af frygt for ham, Hun havde truet folk mange steder. Arrestanten og forældre var skikkelige folk.
Arrestanten gentager, at han kun havde til hensigt at forsvare sig og gribe Kr. Hansen.
Sognefogden og de to andre mænd fra Nørager forklaret, at Kr. Hansen var et farligt menneske, og at enhver skikkelig mand undgik hans selskab. Han truede enhver, der ville gribe ham, med at dræbe dem. Arrestanten og dennes forældre var retskafne folk.
Sognefogden i Thisted afgav samme forklaring. Arrestanten forklarer, at da Kr. Hansen var faldet, gik han hen til ham, men han kunne ikke tale.
Peder Nielsen forklarer, at for 6 år siden overfaldt Kr. Hansen ham, fordi han havde afkrævet hans kone et brød, hun havde lånt hos ham. Derefter havde vidnets søn Anders og Jens Mengler fanget Kr. Hansen - formentlig en gang han var rømmet fra tjenesten.
Anders Pedersen og Jens Mengler forklarer, at et par dage efter at Kr. Hansen havde overfaldet P. Nielsen, kom han til deres hus med en egeknippel i sin hånd og truede og bad dem om at komme ud, men da de ikke ville dette, gav han bindehunden nogle slag, hvorved den blev bedøvet, og derefter ville han gå ind ad døren, men den var lukket. Han truede nu med, al han ville komme ind og slå dem ihjel. Da de frygtede for, at han ville slå vinduerne i stykker, tog de disse ud, og han forsøgte da at gå ind gennem vinduesåbningen. Han fik så et slag af den ene af dem med en fork, hvorpå de gik ud og fangede ham. Tre uger før Kr. Hansen blev dræbt, talte J. Mengler med ham ved hans hus, og da sagde han, at »han skulle skænke Søren Kr. Pedersen en skål, så han ikke skulle gå fra det på sine egne ben«.
Eva Hansdatter, den myrdedes hustru, forklarer, at hun var hjemme den dag, hendes mand blev dræbt. Hun havde hentet ild til hans og Nikolajsens piber, før de gik til smedjen. Da manden kom tilbage derfra og var blevet såret af båndkniven, greb ban hende i skuldrene og ville true hende til at følge med tilbage til smeden, men dette nægtede hun og gik sin vej ind til Nørager. Forinden havde hun gemt deres spade under sin kiste og møggreben på loftet, idet hun frygtede for, at hendes mand skulle gøre en ulykke på sig selv. Hun ved ikke, at Kr. Hansen var en farlig person eller frygtet af nogen.
Arrestanten forklarer, at han er 24 år gammel og født i Borup, Gundersted sogn, ugift og har tjent flere steder.
Forhør afholdtes atter d. 25. november, hvor forskellige vidner afhøres. Disse stadfæstede tidligere vidners udsagn om rakkeren. En nabo havde han truet både nat og dag. Arrestanten og forældre roses.
I forhørene 30. november, 13. og 15. december samme år samt 24. januar 1831 fremkommer intet nyt.
Den 9. februar var der sat en ekstra ret. Dommeren måtte attestere, at Kr. Hansen var hensat som slave i Rendsborg fæstning på livstid, men hvorfra han var undveget, »og som en højst farlig forbryder var efterlyst til pågribelse af enhver«.
D. 5. marts 1831 er anført i politiprotokollen, at dommen mod drabsmanden er afsagt, men den findes ikke hér. Men i strafferegisteret ved Rinds Gislum herred er anført følgende: »Søren Christian Pedersen af Thisted sogn, tiltalt for drab, frifunden ved extraretsdom af 5. marts 1831 og ligeså ved højesteretsdom«. Om faderen er det sammesteds anført, at han også var tiltalt »for ikke at have forsøgt at afværge et mord«. Han blev ligeledes frifundet ved de samme instanser. Befolkningen har meddelt, at han blev frikendt, fordi flere betydningsfulde mænd gik i forbøn for ham.
En rapport om mordet fra sognefogden i Nørager samt en skrivelse fra stiftsamtet om, at stiftsfysikus skal obducere liget, er vedlagt forhørene.
Man kunne have ventet, at der under denne sags forløb ville være fremkommet oplysninger om, hvilke andre forbrydelser end rømning fra tjenesten og undvigelse fra slaveriet, Kr. Hansen havde begået, men der oplyses intet om dette.