Dette dokument er modtaget fra Thomas Pedersen, Tilst.
En legende.
Martha Margrethe Pedersen fortalte:
Godsejeren på Bidstrup henvendte sig til en ungkarl i Sveistrup og spurgte ham om han var interesseret i at overtage en fæstegaard, og da han var det, fik han at vide at der i Essendrup var en ledig fæstegaard og han kunne tage over at se på den og de 3 døtre der. En betingelse for at overtage fæstegaarden var, at han skulle gifte sig med en af døtrene.
Han tog derover og så på gaarden og pigerne, hvorefter han sagde til den midterste, som hed Agnethe, at det så var hende han skulle giftes med, hvortil hun svarede at han meget hellere skulle vælge hendes ældre søster, da hun så gerne ville giftes. Hertil svarede han at hverken ville eje eller have hende. Den ældre søster skulle hedde Øllegaard.
Det pågældende par skulle være forældrene til Morten Sørensen i Essendrup, Jensine Sørensen første Mand, hende som senere blev gift med Jens Peter Christensen i Laurbjerg og dermed moder til Martha.
Dette var legenden.
Ifølge folketællingen for Laurbjerg 1834 var der i en gård i Essendrup følgende:
Morten Pedersen, 65 år, gift, gårdmand.
Maren Pedersdatter, 45 år, gift hans kone.
Agnete Mortensdatter, 19 år, ugift, deres barn.
Peder Mortensen, 18 år, ugift, deres barn.
Mette Marie Mortensdatter, 13 år, ugift, deres barn
Kjersten Mortensdatter, 9 år, ugift, deres barn.
Mariane Mortensdatter, 5 år, ugift, deres barn.
Niels Hansen, 24 år, ugift, tjenestekarl.
Desuden tjente på en nabogård i Essendrup (hos Niels Tomasen) en pige Else Mortensdatter, 22 år. Dvs. født i 1812. Hun er en søster til Agnete Mortensdatter.
Iflg. Kirkebogen for Laurbjerg er Maren Pedersdatter, gårdfæster Morten Pedersens hustru, Essendrup, død den 1. Februar 1837, 48 år gammel.
4 dage senere, nemlig 5. Februar 1837 er hendes mand, Fæstegårdmand i Essendrup Morten Pedersen død 68 år gammel. Begge er begravet 10. Februar 1837.
Den 14. Marts 1837 bliver Agnete (i kirkebogen benævnt Angenette) Mortensdatter trolovet og viet 17. Juni 1837 i Laurbjerg kirke med Søren Svendsen, Ungkarl fra Sveistrup i Lyngaa Sogn. Han er 35 aar gammel og hun er 22 aar gammel.
Forlovere er Gaardmand Niels Thomassen i Essendrup og Gaardmand Peter Svendsen i Sveistrup.
Søren Svendsen var i 1834 Tjenestekarl hos sin ældre broder, Peder Svendsen, som havde overtaget fæstet i Sveistrup efter sin fader Svend Sørensen
Allerede 2. Januar 1838 får de (Agnethe Mortensdatter og Søren Svendsen) et barn, nemlig Morten Sørensen, som ved dåben bliver båret af Niels Mogensens hustru Else Mortensdatter i Jebjerg Mark.
Niels Mogensen er født i 1814 i Hadsten (som uægteskabelig) og tjener 1834 som tjenestekarl på Nygaard i Laurbjerg hos Gårdmand Jens Pedersen.
Efter giftermålet med Else Mortensdatter finder vi ham i folketællingerne på Jebjerg mark i 1840 som husmand og daglejer og 1845 som Husmand, lever af sin jordlod.
I kirkebogen for Laurbjerg er anført: Ungkarl Niels Mogensen, 34 år gammel og Else Mortensdatter fra Essendrup, Laurbjerg Sogn, 26 ½ år gammel, trolovet 21. oktober 1837 og viet 25. November 1837 i Kirken og 29. August 1838 døbes deres søn Diderich Nielsen, Han bliver båret til dåben af sin moster, Gaardmand Søren Svendsens hustru Agnete Mortensdatter fra Essendrup, Faddere er bl.a. Peder Mortensen. Barnet Diderich dør som 10 årig i 1848..
Folketællingerne for gården i Essendrup udviste i 1840:
Søren Svendsen, 38 år, gift, Gårdmand
Agnete Mortensdatter, 25 år, gift, hans Kone,
Morten Sørensen, 2 år, ugift, deres Barn
Karen Sørensen, 1 år, ugift, deres Barn
Peder Mortensen, 21 år ugift, tjenestekarl
Niels Jensen, 15 år, ugift, tjenestekarl
Øllegaard Christensdatter, 22 år, ugift, tjenestepige
Mette Marie Mortensdatter, 18 år, ugift, søster til konen
Mariane Mortensdatter, 11 år, ugift søster til konen. Død 9/5 1846 begravet 17/5 1846.
Folketællingen 1860 viser:
Søren Svendsen 58 år
Agnethe Mortensdatter 43 år
Karen Sørensen 20 år deres barn
Morten Sørensen 22 år ”
Svend Sørensen 17 år ”
Søren Peter Sørensen 10 år ”
Margrethe Sørensen 2 år ”
Peder Mortensen 48 år tjenestekarl [må være konens broder]
Som en appendiks til foran anførte kan nævnes, at Søren Svendsens lillebror Niels Svendsen blev gaardfæster i Granslev på Matr. Nr 5 = den gård som Ole Pedersen 100 år senere ejede.
En anden broder, som også hed Niels Svendsen blev gaardejer i Trige by.
Efter Morten Pedersens død den 6. februar 1837 gik det stærkt.
Registrering af boet 7. februar 1837
Værdiansættelse 2. marts 1837
Skiftesamling, hvor Søren Svendsen optræder og tilbyder at overtage
dødsboet. 10.marts 1837
Søren og Agnethe troloves 14. marts 1837
Søren og Agnethe vies 17. juni 1837
Søren Svendsen nævnes som fæster 30. Juni 1837
Fæstebrev underskrives 14. september 1837
Morten Sørensen fødes 2. januar 1838.
Herefter følger forskellige dokumenter fra skøde og panteprotokollen:
Søren Svendsens Fæstebrev paa en Gaard i Essendrup.
Nr. 5 Fjerde Klasse
1837 84 Rigsbksk Sølv Gerth deLichtenberg
til Stamhuset Bidstrup
Capitain.
Gjør vitterligt: at have stædt og fæstet, ligesom jeg hermed stæder og fæster til Søren Svendsen af Sveistrup den Gaard i Essendrup, som afdøde Morten Pedersen sidst haude i Fæste, hvilken Gaard med samme Hartkorn og Tilliggende som Formanden besad, hermed overlades bemeldte Søren Svendsen i Fæste hans Livstid paa følgende Wilkaar.
Bidstrup d. 14. Sept 1837 G Lichtenberg.
Nørhald Støvring og Galten Herreders Ret Torsdagen den 21. Sept 1837 Hartkorn under nr 3: 7 Tdr 2 sk ¼ alb
Ligelydende Fæstebrev med vedhæftet Syns – og Taxationsforretning afhjemlet d 10 maj sidst har jeg modtaget og tilogmed vedhæftede Hoverifortegnelse og forpligter mig herved til at efterleve og opfylde samme i alle Maader.
Bidstrup den 13 oktober 1837
Vitterlighed
Abel. Søren Svendsen
Påtegning på det originale Fæstebrev.:
Denne Gaards Hartkorn efter den nye Matrikel er under nr 3 = 7 Tdr , 2 sk, ¼ alb.
Gammel skat 42 Rd 1 sk.
Bidstrup d. 26 marts 1844 Abel.
Da jeg nu har tilkjøbt mig min ifæste havende Gaard og modtaget Kjøbecontract paa samme, saa afleveres hermed dette mit Fæstebrev som nu ugjældende.
Essendrup, den 4 April 1853
Søren Svendsen.
Søren Svendsen Essendrup.
Hans Henrik de Lichtenberg, besidder af Stamhuset Bidstrup, Hofjægermester
giør vitterligt: At have solgt og afhændet, ligesom jeg hermed i Henhold til kongelig allernaadigst Bevilling af 11 juni 1852, thinglæst d. 25 November næstefter og paa de i herhæftet Kjøbecontract af 4. April d.A. nævnte Vilkaar, sælger, skjøder og aldeles afhænder fra Stamhuset Bidstrup til Søren Svendsen den Gaard i Essendrup by, Laurbjerg Sogn, Galthen Herred, Randers Amt, der i den nye Matr, under nr. 3a er ansat til Hartkorn Ager og Eng ifølge Indenrigsministeriets Skrivelse af 5. November d. A, 7 Tdr 1 Sk 2 ¾ Alb. Gl skat 41 Rd 42 Sk, og som han hidtil har havt i Fæste, og ,da Kjøberen nu har berigtiget Kjøbesummen der accorderet til 4,000 Rd skriver Fire tusinde Rigsbankdaler mod at betale kontant 1,500 Rd og udstede Oblikation til Stamhuset for 2,500 Rd saa fraskriver jeg hermed mig og efterfølgende Besiddere af Stamhuset Bidstrup al Part og Deel i fornævnte Eiendom værende Bygninger, Jorder og derpaa staaende Træer ???????? hidtil tilhørende Besætning og Inventarium i Gaarden, hvilket alt herefter skal tilhøre fornævnte Søren Svendsen som hans lovlige Eiendom .Beboerne af denne Gaard skulle i fremtiden ligesom hidtil i Tvangs Tilfælde have Adgang til at erholde andeel i den i 5/6 ? af Stamhusets E+++ omhandlede Understøttelse. +????? .????? Kort over Eiendommen medfølger. Til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Bidstrup d. 15 December 1864. H de Lichtenberg.
Nørhald m fl. Herreder.
Torsdagen den 15 Jan. 1874.
1) Stemplet 65 Rd 6 sk.
Skjøde.
Undertegnede Gaardeier Søren Svendsen af Essendrup sælger, skjøder og aldeles overdrager hermed til min Søn Morten Sørensen den mig efter Skjøde af 15. Dec. 1853 thinglæst 23 marts 1854, tilhørende Gaard i Essendrup Bye, Laurbjerg Sogn, med Bygninger og tilliggende Jorder, Staaende for Hatk. Under Matr. No. 3a i Essendrup, 6 Tdr, 3 sk, 3 Fk, 1 ½ Alb. Glsk (gammel skat) 37 Rd 48 Sk saavelsom Anpart i Byens fælles Leergrav og min hele Besætning, Ind- og Udbo og øvrige Løsøre. Og da Kjøberen, min Søn Morten Sørensen har berigtiget Kjøbesummen 12,200 Rd. Skriver Tolv Tusinde, To Hundrede Rigsdaler Sølv, hvoraf 2,500 Rd regnes for Løsøret, og han derfor ved Kontrakt af D. D har forpligtet sig til at have mig og min Hustru, Agnethe Mortensdatter, livsvarig Aftægt af Kapitalværdi 1,800 Rd saa skal det solgte herefter tilhøre ham med fuldkommen Eiendomsret og med de almindelige Rettigheder og Byrder, hvormed jeg hidtil selv har eiet samme, fri og hjemlet iøvrigt imod enhver retsmæssig Paatale. Det bemærkes, at der paa Eiendommen hæftes 1/6 Bankhæftelse og en Weiret til Fordel for Eieren af Matr. No. 3c, hvilket Kjøberen maa respektere.
Pt. Randers d. 18 dec 1873.
Søren Svendsen
Mfp
Til Vitterlighed
Poulsen. M. Madsen
Læst i Nørhald mfl Herreders Ret d. 15. Jan. 1874.
N. Faurschou.
????? no 109 paa fol 346.
Stempelt 12 sk
Imellem undertegnede er indgaaet saadan
Aftægtskontrakt.
Jeg Gaardeier Morten Sørensen af Essendrup som ved Skjøde af D.D er overdraget min nedenfor pantsatte Gaard, Matr no 3 a sammesteds, forpligter herved mig og efterkommende Eiere af denne Gaard til at yde sammes hidtilværende Eier, mine Forældre, Søren Svendsen og Hustru Agnethe Sørensdatter( skal være Mortensdatter) følgende Aftægt deres Livstid, nemlig :
1)Saalænge Aftægtsfolkene dermed ere tilfredse vedblive de at leve sammen med mig og Familie og nyde saaledes i mit Huus fast Føde, Klæder, Lys, Varme, Vadsk og al anden Reenlighed, Pleie og Opvartning, Lægehjælp og Medicin samt alt andet, som udfordres til Livets Fornødenhed og Bekvemmelighed, ligesaa godt som jeg og Familie har det og i ethvert Fald forsvarligt. De nyde Kosten sammen med mig og Familie og skulle have deres egen Seng samt, om forlanges, deres eget kammer.
2) Naar Aftægtsfolkene ikke længere ønske at modtage deres Underholdning paa denne Maade, skal Gaardens Eier paa Ab pat ??finde Sted?? Og faa Aftægtsfolkene bekvemt Sted i Nærheden af Gaarden til Bolig for dem af Grundmure opføre et Huus
paa 6 Fag,indrettet til Stue i 2 Fag, Sengekammer i 2 Fag, Kjøkken i 1 Fag, og ???huus i 1 Fag, samt med Plankeloft og Gulv ogsaa hele Huuset og Gibsdække i Stuen og Sovekammer og tækket med Tegltag. Huuset skal forsynes med Skorsteen, Komfur og fornøden Kakkelovne og iøvrigt indrettes ganske overensstemmende med Aftægtsfolkenes Ønske. Huset, i hvilket Loftet ligeledes er til Aftægtsfolkenes fri Raadighed, skal Gaardens Eier stedse holde forsvarligt vedlige paa Tag og Fag, indvendig og udvendig, og skal han ligeledes besørge Skorsteen, Kakkelovne og Komfur vedbørlig reenholdte. Iøvrigt har Gaardens fornævnte hidtidigværende Eiere fri Adgang overalt paa Eiendommens Grund for dem selv og dem, der komme til dem, samt fri Afbenyttelse af Gaardens Brønd, Bryggers, Lokum og Brygge- Bage- og Wadskeredskaber. Den her nævnte Aftægtsbolig skal af Gaardens Eier bevares i komplet beboelig Stand efter 3 Maaneders Warsel, givet i Tiden fra 1. Marts til 1. August.
3)Naar Aftægtsfolkene flytte ind i Aftægtsboligen have de Ret til af Gaardens Indbo og øvrige Bohave at udtage de Gjenstande, som de mener at have Brug for, dog at de udtaage saadant paa engang, og hvad de saaledes udtage samt deres øvrige Efterladenskaber er deres fulde Eiendom, hvorover de saaledes har fri Depositionsret.
4) Til fri Afbenyttelse som Have forbeholdes der Aftægtsfoldene den Vesten for Gaarden for Tiden liggende Have, og dette Stk Havejord skal Gaardens Eiere, naar forlanges, grave og i det Hele dyrke for dem, ligesom han skal bevare den til Haven fornødne Gjødning.
5) Saasnart Aftægtsfolkene flytte ind paa deres førlige Aftægt, skal Gaardens Eier fremtidig levere dem paa deres Bopæl i gode, sunde og forsvarlige varer og efter lovlig Maade og Vægt. 3 Tdr Rug, 3 Tdr. Byg, 1 Tdr. Vinterhvede og 1 Tdr. Malt, som leveres med Halvdelen hver 1. Mai og 1. Novr., 2 Tdr. Kartofler som leveres om Efteraaret ved sædvanlig Indbjergningstid, 2Lù (lispund) Ost, 6 Lù fersk Faarekjød og 1 Lùreenskaget? Hør, som leveres 1. Nobr., 8 Lù røget Flæsk fra den ene Ende af Svinets halve Side, som leveres 1. Marts, 1 Lù Faaretalg, som leveres om Mortensdag, 6 Snese Hønseæg som leveres efterhaanden som forlanges, ½ Lù Uld som leveres om Efteraaret efter endt klipning.
30 Rd. skriver Tredive Rigsdaler, som betales hver 1 januar, 6 ½ Lù Smør, som leveres med 2 ù hver Lørdag, 2 Fv Bøgekløvbrænde som leveres den 1. Oktober og sauget og kløvet indsættes i Aftægtsfolkenes Brændehuus, 8,000 Stk Tørv af almindelig Størrelse, som leveres i god forsvarlig og tør Tilstand i forsvarlig Indbjærgningstid, samt inden 15. August, og indsættes og opstables i Aftægtsfolkenes Brændehuus, desuden daglig 4 potter nymalket Mælk om Sommeren i Tiden fra 1. Mai til 1. Novbr. Og 3 potter nymalket Mælk daglig i Tiden fra 1. Novbr. til 1. Mai som leveres af Morgenmaalet mellem kl. 8 og 10 Formidd.
Samtlige foranførte Varer leveres forud og ved Indflytningen i Aftægtsboligen med det forholdsmæssige Quantum.
6) Gaardens Eier skal lade Aftægtsfolkenes Korn bringe til og fra Mølle og der formale, hvorhos han skal besørge deres Brød bagt, deres Øl brygget og deres Linned og øvrige Klæder vadskede og bødede uden at det kan fordres at Aftægtsfolkene haut at skulle levere Brændsel, og skulle de nævnte Arbeider udføres naar forlanges. –
Ligeledes skal Gaardens Eier yde dem kjærlig og omhyggelig Pleie og Opmontring, navnlig i Tilfælde af Sygdom eller Svaghed, og , naar forlanges, koste og lønne en fuldkommen Pige, som de selv antage, til deres personlige og udelukkende Opvartning samt, saafremt de ikke ville have hende hos dem, give hende logi i sit Huus lige ved Gaardens øvrige Tjenestefolk.
7) Gaardens Eier skal aarlig yde Aftægtsfolkene 4 gange anstændig Befordring med Heste, Vogn og Kudsk til Kjøbstad eller Slægt og Venner indtil en Afstand af 3 Miil damt efter passende Ophold tilbage igjendog at saadan Befordring ikke kan fordres afgiven i den travle Kode?? eller Høsttid. Fremdeles skal han naar Aftægtsfolkene forlange det, hente Præsten til dem samt skaffe dem Lægehjælp og Medicin og betale Lægelønnen og Medicinen samt og befordre dem til og fra Kirke.
8) ved Aftægtsfolkenes dødelige Afgang skal Gaardens Eier besørge og bekoste deressædvanlige og anstændige Begravelse efter Egnens Skik og Brug uden Vederlag.
9) Maatte Aftægtsfolkene blive tilsinds at flytte, skal Gaardens Eier bringe dem Aftægten paa deres nye Bopæl, men i saa fald bortfalder Bolig, Have, Mælk og de i 6-te og 7de post nævnte Rettigheder, i stedet for hvilket Gaardens Eier aarl. skal betale dem skadesløst paa Bopæl 60 Rd, skriver Tredsiindstyve Rigsdaler, samt desuden til Kost og Løn for en Pige af den 7 Post, hvis Aftægtsfoldene holde en saadan paa deres nye Bopæl et aarligt Beløb af 100 Rd, skriver Eet hundrede rigsdaler. Fremdeles bortfalder Tørv og Træbrændsel, hvis Aftægtsfolkene flytte over ½ miil fra Gaarden og Gaardens Eier skal da herfor betale et aarligt vederlag af 36 Rd. skriver Sex og Tredive Rigsdaler ???. Endelig bliver Smørret i Flytningstilfælde at erlægge med ¼ , nemlig 1Lù 10ù , hver 1. Fenr, 1. Mai, 1. August og 1. Novbr. og stedse forud for ¼ aar. De betingede Varer kunne dog ikke fordres leverede længere borte fra Gaarden end 2 Miil. Det betingede Contante Vederlag erlægges med Halvdelen hver 1. Mai og 1. Novbr. stedse forud for 1/2 aar og første gang med det forholdsmæssige Beløb. Ville Aftægtsfolkene atter flytte tilbage, have de efter ½ Aars Varseltil en 1. Mai atter Ret hertil, og den oprindelige Kontrakt træder da igjen i kraft.
10) Den herved betingede Aftægt, der med hensyn til Forbrugen af stemplet Papir Kapitaliseres til 18.000 Rd skal hæfte med 1 te Pants pantsret paa den mig, Morten Sørensen, Efter Skjøde aff D. D. tilhørende Gaard i Essendrup, Laurbjerg Sogn, med Bygninger og deres Assurancesum samt tilliggende Jorder, staaende paa hartk. Under Matr. Nr 3 a sammesteds 6 Tdr3 sk 3 fk 1 ½ alb. Glsk: 37 Rd 48 sk. Saavelsom alle af denne Eiendom gaaende Frugter, Indtægter og Interesser navnlig Koe, Avl og Afgrøde. Paa Eiendommen hæftes en Veiret og 1/6 Bankhæftelse. Saaledes contraheret, bekræftes med vore Underskrifter i Vidners Overværelse.
Pt. Randers d. 18. Dec 1873
Søren Svendsen mfp.
Morten Sørensen
Til Vitterlighed:
Paulsen M. Madsen
Læst i Nørhald mfl Herreders Ret den 8. Januar 1874.
Nørhald mfl Herreders panteprotokol
105) Stemplet 1mk 64 sk
Afkald fra Arv efter Søren Svendsen.
Afkald.
Underskrevne nemlig: Gaardeier Svend Sørensen af Gjern, Ungkarl Søren Peter Sørensen af Essendrup med Kurator og Gaardeier Jørgen Nielsen af Laurbjerg Mk som gift med Karen Sørensen, tilstaaer herved, at vi af vor Fader og Svigerfader, Gaardeier Søren Svendsen af Essendrup, har modtaget behørigt Vederlag for den Arv, der i sin Tid Kunde tilkomme os saavel efter ham som efter som efter hans Hustru, vor Moder og Svigermoder, Agnethe Mortensdatter, derved, at han i Penge og Varer har udvist og sikkret os ialt 10,000 Rd skriver ti tusinde Rigsdaler mønt. Thi meddele vi saaledes herved fuldstændigt Afkald for ovenanmeldte Arv efter nævnte Søren Svendsen og Hustru, hvorfor vi som anført ere fyldestgjorte.
Paa egnes Vegne og som Kurator Pt. Randers d 18 Dec 1873
for Søren P. Sørensen. Søren Peter Sørensen, Jørgen Nielsen
Svend Sørensen
Nørhald m fl herreders Ret den 8 Jan 1874.
47) Stempelt.6 m. 26 sk.
Panteobligation.
Undertegnede Gaardeier Morten Sørenseen af Essendrup tilstaar herved at være skyldig til min Broder Ungkarl Søren Peter Sørensen sammesteds den Kapital 3000 Rd. skriver tre Tusinde Rigsdaler mønt, som jeg forpligter mig til at udbetale min Kreditor aldeles skadesløst i en Juni eller Dec Termin efter Opsigelse ½ Aar forud for en af Tiderne, og saalænge Kapitalen hos mig indestaar, svarer jeg deraf i lovlig Rente 4 % pr Aar, som erlægges i de ovennævnte 2de Terminer, Juni og Dec. hver gang med halvdelen, alt til Kreditor eller denne Obligations rette Eier paa Bopæl. Derhos forpligter jeg mig til at udlevere min Kreditor, naar han faaer Brug derfor eller iøvrigt forlanger det efternævnte Effekter, nemlig: en Hest af Værdi 250 Rd., 2 Køer af Værdi ialt 120 Rd. , en Stausefjedervogn ?? af Værdi 180 Rd., et Chatol af værdi 70 Rd., et ??skab af Værdi 20 Rd., samt Fyld til 6 Dyner og 6 Puder af Værdi 60.Ialt Varer af Værdi 700 Rd skriver Syv Hundrede Rigsbankdaler Mønt, og skal Kreditor have Valget mellem at erholde Varerne og den for hver enkelt Gjenstand ansatte Værdi, ligesom han kan udtage den betingede Hest og 2 Køer forlods af Gaardens Besætning . Til Sikkerhed for skadesløs Opfyldelse af de mig herefter paahvilende Forpligtelserpantsætter jeg herved med prioritet næst Aftægt til mine Forældre og 4000 Rd. den mig efter Skjøde af D. D. tilhørende Gaard i Essendrup, Laurbjerg Sogn, med Bygninger og dens Assurancesum samt tilliggende Jorder, staaende for Hartkorn under Matr. Nr. 3 a i Essendrup, 6 Tdr, 3 sk, 3 Fk 1 ½ Alb. G. Skat 37 Rd 48 Sk., saavelsom alle af denne Eiendom gaaende Frugter, Indtægter og Interesser navnlig Sæd, Avl og Afgrøde. Udebliver Renten af den Kontante Gjæld nogensinde over rette Forfaldstid, Pantet kjendeligt forringes, eller Bygningerne ikke holdes forsvarligen assurerede, saavelsom hvis de aarlige Præstationer af de tidligere Prioriteret drages til Rhestance, da er Kapitalen for et hvert enkelt saadant Tilfælde forfalden til skadesløs betaling og skal kapitalen naar den er forfalden paa Grund af Opsigelse eller Rentens Udeblivelse, kunne inddrages ved Udpantning efter Reglerne i Lov 29 Marts d. Aar. Hvorhos iøvrigt i Søgsmaals Tilfælde f. 25 de Jan 1828 er anvendelig. Paa Eiendommen hæfter en Veiservitut og 1/6 Bankhæftelse.
Til Vitterlighed pt. Randers d. 18. Dec 1873
Poulsen M. Madsen Morten Sørensen
Læst i Nørhald mfl. Herreders Ret d 8 Jan 1874.
Desuden har han samme dag – 8 jan 1874 - fået læst en anden panteobligation, hvorefter han har lånt 4.000 Rd af sin svoger, Gaardeier Jørgen Nielsen, Laurbjerg Mark. Ogsaa til 4 %.
Samme dag – 8. Januar 1874- (skrevet 18. Dec. 1873) er læst et afkald:
Hvor undertegnede Nemlig Gaardeier Svend Sørensen af Gjern, Ungkarl Søren Peter Sørensen af Essendrup med Kurator og Gaardeier Jørgen Nielsen af Laurbjerg Mark, som gift med Karen Sørensen, tilstaar herved, at vi af vor Fader og Svigerfader, Gaardeier Søren Svendsen af Essendrup har modtaget behørigt vederlag for den Arv, der i sin Tid kunde tilkomme os saavel efter ham som efter vor moder, Agnethe Mortensdatter derved, at han i Penge og Varer har udredt og sikret os ialt 10.000 Rd .
Nr 105) Stemplet 1 64 sk
44)
Stemplet 44 Rd 67 sk. Panteoblikation.
Undertegnede Gaardeier Morten Sørensen af Essendrup tilstaar herved at have modtaget tillaans af min Svoger, Gaardeier Jørgen Nielsen af Laurbjerg mk, den Kapital 4,000 Rd, skriver Fire Tusinde Rigsdaler Mønt, som jeg forpligter mig til at tilbagebetale min Kreditor aldeles skadesløst i en Juni eller December Termin efter Opsigelse ½ Aar forud for en af Tiderne og saalænge Kapitalen hos mig indestaar, svarer jeg deraf lovlige Renter 4 % p. Anno, som erlægges i de ovennævnte tvende Terminer Juni og December, hvergang med Halvdelen. Saavel de halvaarlige Renter som Kapitalen i sin Tid, bringes min Kreditor eller denne Obligations rette Eier paa Bopæl. Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Kapital, Renter og alle ved Opsigelse og Inddrivelse foranlediget Omkostninger, pantsætter jeg herved med ????? næstefter Aftægt til mine Forældreden mig efter Skjøde af D. D, tilhørende Gaard i Essendrup, Laurbjerg Sogn, med Bygninger og deres Assurancesum samt tilliggende Jorder staaende under Matr. Nr. 3a i Essendrup for Hartkorn 6 Tdr, 3sk, 3Fk, 1 ½ alb glskat 37Rd 48, saavelsom alle af denne Eiendom gaaende Frugter og Indtægter navnlig Sæd, Avl og Afgrøde. Udebliver Renten nogensinde over rette Forfaldstid, Pantet Kjendeligt forringes, eller Bygningerne ikke holdes forsvarligen assurerede, da er Kapitalen for ethvert enkelt saadant Tilfælde forfalden til skaldeløs Betaling strax, og uden Opsigelse, og skal Kapitalen, naar den er forfalden enten paa Grund af Opsigelse eller Renters Udeblivelse, kunne inddrives ved Udpantning efter Reglerne i Lov 29 Marts 1873, hvorhos iøvrigt i Søgsmaalstilfælde Fd 25 Jan 1828er anvendelig. Det bemærkes, at den paa Eiendommen hviler en Veiservitut og 1/6 Bankhæftelse, hvorom Retsanmærkning frafaldes.
Til Vitterlighed ft. Randers d. 18 dec. 1873
Paulsen M. Madsen Morten Sørensen
Læst i Nørhald mfl Herreders Ret d. 8 Jan 1874
N. Faurschou.
Nørhald m.fl Herreder
Aar 1884 den 10 Juli.
Anmeldte Jensine Sørensen af Essendrup, at hendes mand, Gaardejer Morten Sørensen, 46 Aar gammel er død i gaar, efterladende som arvinger foruden Enken 2 umyndige fællesbørn, med hvem hun ønsker at sidde i uskiftet Bo.
underskrift
Nørhald m.fl. Herreder læst 30. Juli 1885.
Af den Opgørelse, som ved privat Skifte og deling i Boet efter Gaardejer Morten Sørensen af Essendrup, død 9. Juli 1884, er afgivet til Nørhald m.fl. Herreders Skifteret
Til Arv 16,277kr 45 ½ øre
Som, da jeg Jensine Sørensen ønsker den Umyndige tillagt en Arv af 14,000 kr deles saaledes:
Jeg, afdødes Enke Jensine Sørensen 2,277kr 45 ½ øre
Datteren Agnethe Marie Sørensen,
Født 14. Maj 1882 14,000 kr.
Balance 16,277 kr.45 ½ øre 16,277kr 45 ½ øre
Uagtet de nedennævnte Bestemmelser angaaende Arvens Forrentning, erklærer jeg Jensine Sørensen dog, at saafremt jeg maatte dø i min datters umyndige Aar, og min tilkommende Ægtefælde gifter sig paany, skal hun, hvis han med Værgens Samtykke vil forlade Hjemmet, derefter have Rente 2 % p.a. af Arven til Dækning af hendes Forsørgelsesudgifter.
For den umyndiges Arv, 14,000 kr, gives der herved Sikkerhed i Boet m. nr 3 a af Hartkorn 6 Tdr 3 Skp, 3 Fk, 1 ½ Alb, samt Besætning, Ind- og Udbo, med paahvilende Aftægt af Værdi, 48,000 kr, med Prioritet næst Aftægt til Søren Svendsen og Hustru samt 15,000 kr til 4 ½ % p.a., og bliver en Extrakt af Skiftet derfor at thinglæse. Af Arven, som først udbetales den umyndige ved hendes fyldte 18. Aar, svares indtil samme Tid ingen Rente, forsaavidt og saalænge hun nyder Underholdning og Opdragelse i Fædrenehjemmet, men i andet Fald en Rente af % p.a. (Det står der).
Med overtagelse af de foranstaaende Forpligtelser, og idet jeg Jensine Sørensen paatager mig enhver Boet paahvilende Gjæld, og at betale Skifteomkostningerne og Arveafgifter m.v. modtager jeg det hele Bo til Ejendom og fri Raadighed,
Pt. Randers d 20 Marts 1885.
Jensine Sørensen Søren Peter Sørenseen
Med foranstaaende Opgørelse vides herfra intet at erindre, dog at Barnets Ret til fuld
Rente forbeholdes hende, forsaavidt hun i det omhandlede Tilfælde forlader Hjemmet.
Det tilkjendes Værgen, at han har at føre Tilsyn med de Gjenstande, hvori der er givet den umyndige Sikkerhed, saa at dens Ret ikke tabes eller formindskes, samt naar han formener, at Sikkerheden forringes, herom at gjøre indberetning til Skifteretten, at Forandringer i Sikkerheden alene kan tilstaaes af Overøvrigheden, at Afbetalinger paa Arven ikkun kan ske til Skifteretten, og at han om enhver Afbetaling, som efter Lovgivningen skal inddrages under Overformynderiet, maa gjøre indberetning til denne Autoritet.
Nørhald m.fl. Herreders Kontor i Randers d. 25 marts 1885
N. Faurschou.
Uddragets Rigtighed bekræftes
N. Faurschou.
Læst inden Nørhald m.fl. Herreders Ret d 30. Juli 1885-
Anm. Paa m.nr. 3 a hviler 1/6 Bankhæftelse og Vejservitut til fordel for m.no.3 a
Udslettet 10. Januar 1907 75/169