Følgende oplysninger er modtaget fra Thomas Pedersen, Tilst:

 

Nørhald m fl Herreders skøde og panteprotokol.

 

Nr 7

Forpagtningskontrakt

Jens Peter Kristensen.

Underskrevne Ludvig Julius Jensen, Sognepræst for Laurbjerg og Lerbjerg Menigheder i Randers Amt, Aarhus Stift, bortforpagter herved bemeldte Præsteembeders Jordlod  ca. 50 Td. Land Ager og 1 ½ Td. Land Eng af Hartkorn 6 Tdr, 3 skp 3 Fd 2 ¾ Alb, til Gaardejer Jens Peter Christensen af Laurbjerg paa følgende Betingelser.

                                                                                1

Forpagteren overlades til Brug hele Præstegaardens samlede Agermark og tilhørende tvende Engstykker samt den Unid de clare ??? ved Præstegaarden liggende Toft, hvorimod  Præsten forbeholder sig Præstegaardens Have og Skoven i den sydøstlige Del af Marken.

 

                                                                                2

 

Ligeledes overlades Forpagteren til Brug, men under ingen Omstændigheder til Fremleje, Præstegaardens 3de Udhuse uden Beboelseslejlighed, dog forbeholder Præsten sig Vognskuret samt Brænde- og Tørvehuset i det midt i Gaarden liggende Udhuus. Det større Loftsrum og den almindelige Opgang til Loftet i Stuehuset er til Forpagterens Afbenyttelse, hvorimod Loftsrummet over Kjøkken, Bryghuus og Kjælder er til Præstens Egenraadighed.

 

                                                                                3

 

Driftsplanen for Agermarken fastsættes saaledes:

 1ste Aar, Helbrak med fuld Gjødning, dog indrømmes Forpagteren Ret til at besaa en del af Vangen med Blandingskorn, der dog ikke maa blive moden.

2det Aar.: Vintersæd, Rug eller Hvede.

3die Aar: Byg.

4de Aar: Havre.

5te Aar: Havre med Kløver og andet Græsfrø indtil 8 pund Kløver og 16 pund Græsfrø pr. Td. Land.

6te,  7de og 8de Aar: Græs.

Det stk  Agerland, o 4 Td Land Sandjord, i det sydøstlige Hjørne af Marken drives saaledes:

1ste Ar: Boghvede

2det Aar: Rug

3die Aar: Kartofler

4de Aar: Havre eller Rug med Rajgræs og Hvidkløver,

De sidste 4 Aar Græs. Det til denne Drift fornødne Arbejde med Pløjning, Harvning og Gjødskning udføres tilbørligt og i rette Tid, ligesom Forpagteren modtager Agermarken med brakket, Gjødet  og tilsaaet Vintersædvang samt med Markerne, hvori der næste Aar skal være Byg, Havre og Brakmark, vinterpløjede, saaledes afleverer han disse Marker i samme Stand. Ligesaa: ligesom han modtager forrige Aars Havremark tilsaaet med Kløver og Græsfrø, afleveres den i samme Stand.

 

                                                                                4

 

Den paa Mark og Eng avlede Fourage er Forpagteren forpligtet til saavidt muligt at opfodre i Præstegaarden, medens den tiloversblivende Halm anvendes til Gjødningens Formerelse. Endvidere skal Forpagteren  opfodre mindst 60 Tdr Sæd i Præstegaarden. Hele Gjødningsmassen anvendes til Fordel for Præstemarken efter Driftsplanen. Hverken af Gjødning, Hø eller Halm maa noget sælges eller bortføres andetsteds hen.

 

                                                                                5

 

Forpagteren har ved Fratrædelsen Ret til at benytte Kvægstalden til 1. Maj og i samme Tid Laden til Oplagssted for Foder, derimod er han forpligtet til at aflevere Hestestalden 1. April samt fornødent Foder halvt Havrehalm og halvt Rughalm tilden tiltrædende Brugers Trækdyrs Foering til Maj Maaneds Udgang og fornøden Plads i Laden til dette Foder.

 

                                                                6

 

Præsten forbeholder sig Jagtretten.

 

                                                                                7

 

Forpagteren svarer aarligt følgende Afgifte af Avlingen til Præsten:

30- tredive Tdr Rug

23 – tre og tyve Tdr Byg

40 fyrretyve Tdr Havre

som betales efter hvert Aars Kapiteltakst for Aarhus Stift, den ene Halvdel strax efter Kapiteltaxtens Ansættelse og den anden Halvdel til den nærmeste følgende juni Termin. Endvidere leverer Forpagteren aarligt 4 – Fire –Tdr Kartofler i Tiden fra 1ste November til 31. Marts , daglig i Præstegaarden 6 – sex-- Potter nymalket Mælk fra 1. Maj til 30 September, og daglig 4 – fire – Potter nymalket Melk fra 1. October til 30 Aapril, bruger Præsten mere melk skal Forpagteren levere denne til 4 øre potten for skummet melk og 10 Øre potten for nymalket melk.

Forpagteren leverer aarligt en Gris til ikke under 11 Lispund eller 176 pund levende Vægt, forretter alle  Embedskjørsler og Husholdningskjørsler i Aarets Løb, samt 30 – tredive – Besøgskjørsler om Aaret, for hvilken han kun kan bede sig fritagen i Sæd og Høsttiden, ingen af disse Besøgskjørsler maa gaa til Steder, der ligger i over 2 Miils Afstand, og en Tur til et Sted i over1 Miils Afstand regnes for 2 Ture, medens en Tur til et Sted i ½ Miils Afstand og derunder regnes for ½ Tur, ønskes der flere Besøgskjørsler er Forpagteren forpligtet til at forrette disse for en Betaling af 2 – to – Kroner pr Miil (Tour og Retour). Præsten leverer selv Vognen til Besøgskjørslerne.

NB. Til Husholdningskjørsler regnes ogsaa at hjemkjøre Brændsel fra Præstegaardens  og Bidstrups Skove eller fra Laurbjerg Station samt Tørv fra fornævnte Station, derimod ikke Kjørsler efter Læge.

       Forpagteren afgiver Staldrum  og Foder til Heste som bringe Besøgende til Præsten, og levere Aarlig 4 – fire – Læs Gjødning til Præstens Have fra Gaardens Mødning

Forpagteren udreder samtlige Afgifter til Laurbjerg Lerberg Kommunes Tarv,  som paalægges Præstegaardens Hartkorn i Penge eller Naturalier, samt Pligtarbejde og Kjørsler for Kommunen, derunder alle Slags Rejser, som nu eller  i Forpagtningstiden blive paabuden, og har da Ret til at oppebære den Godtgørelse som derfor tilstaaes. Disse Skatters og Ydelsers Udredelse af Forpagteren regnes fra Januar 1879. Derimod udreder Præsten alle andre Skatter og Afgifter, der paahvile eller komme til at paahvile Præsteembedet. – Forpagteren besørger uden Godtgørelse alle Slags Materialer til Gaarden s Vedligeholdelse bragte til eller i Præstegaarden, levererdet fornødne Langhalm  til Tag paa Gaardens Huse , samt lønner og koster alle fornødne  Haandlangere, medens Præsten lønner og koster Haandværkerne.  – Udover Præstens Tilgang besørger Forpagteren al indvendig Klining. Spækning og Hvidtning i de af ham benyttede Udhuse, samt befordrer uden Godtgørelse Haandværksfolkene og deres Redskaber, forsaavidt det er fornødent.

 

                                                                                8

 

Præsten forbeholder sig Eneret til at holde Smaakreaturer i Præstegaarden.

 

                                                                                9

 

Forpagteren udviser tilbørlig Forsigtighed i Omgang med Ild og Lys og holder sine Folk til det samme, ligesom han tilholder sine Folk at udvise en i det hele sømmelig og passende Opførsel i Præstegaarden og hans Folk maa finde sig i Præstens Tilrettevisning i denne Henseende . Det paahviler Forpagteren indtil en Gang hver Uge at lade Gaardspladsen og Rendesten feje og rense..

 

                                                                                10

Til Sikkerhed for Opfyldelse af alle foranstaaende Forpligtelse stiller Forpagteren hele sin Besætning af Heste, Kvæg, Faar og Svin samt den indavlede Afgrøde i Pant og har formaaet uderskrevne Søren Sørensen Braad, Eier af GaardenMart. Nr. 8 i Laurbjerg, og Niels Henriksen, Eier af Gaarden matr. Nr. 2a i Kongstrup, Houlbjerg Sogn til som Kautionist og Selvskyldner at indestaa for Afgiftens rigtige Erlæggelse.

                                                                                11

 

Ved mulig opstaaende Meningsforskjæl angaaende denne Kontracts rette Forstaaelse vælger hver Part en Voldgiftsmand. Voldgiftsmændene vælge alle en Opmand og afgøre Sagen i Forening med ham.

 

                                                                                12

 

I Tilfælde af Kontraktens Misligholdelse er Forpagteren pligtig til at fratræde Forpagtningen uden Godtgørelse til den nærmest paafølgende 1. April uden Opsigelse, samt at erstatte mulige Tab ved Misligeholdelsen.

 

                                                                                13

 

Nærværende Kontract betragtes i Forventning af det høje Kulturministeriums Approbation som gældende for 9 -ni – Aar fra 1. April 1879 til 31 Marts 1888. I Tilfælde af Forpagterens Død inden Udløbet af disse 9 Aar, kan Forpagtningen fortsættes af hans Enke, saafremt saadant maatte ønskes; men Forpagteren selv maa ikke uden Præstens Samtykke afhænde eller overdrage Forpagtningen til nogen anden.

 

                                                                                14

 

For det stemplede Papirs Skyld beregnes et Aars Afgift saaledes:

30 Tdr Rug a 11,04 kr       er 331,20 kr

23 ”     Byg a  12,20               280,60

40 ”     Havre  8,12                 324,80

4  ”      Kartofler a 4,00            16,00

1766 pot.Melk       0,10          176,60

En Gris                                      60,00

Kjørsler                                   200,00

Gjødning                                    4,00

Kost til Haandlanger                8,00

Fejning af Gaard                        8,00

Summa                                  1409,20 kr  og for 9 Aar = 12,682,80 kr.

 

Det stemplede Papir og Thinglysningenbetales med  Halvdelen af hver af Kontrahenterne.

 

Laurbjerg Præstegaard d. 27 August 1878.

Jens Peter Christensen                 L.J. Jensen.

 

Til Vitterlighed                                                    Som Kautionister og Selvskyldnere

J.P.Guldmand   A. H. Mynster                          Niels Henriksen     Søren Sørensen Braad

Lærer                  cand  ????

 

Efter at nærværende Kontract ved Kirke og Undervisningsministeriets Skrivelse af 17de ds er approberet , paragraf 13  ++++++ saaledes, at ministeriets Samtykke til Forpagtningsydelse til Trediemand forbeholdes vil kontrakten jævnfør af Pl 19 Marts 1812 være at thinglæse.

 

Randers Amt d. 18 Sept 1878                        Haslund Præstegaard

Rosenørn                                                          K.    Sol???

 

Læst under Nørhald m.fl Herreders Ret d 26 September og protokoll.

Alene læst som Forpagtningskontract.

 

Paategning paa Forpagtningskontract fra Ludvig Julius Jensen Sognepræst for Laurbjerg og Lerbjerg Menigheder til Gaardmand Jens Peter Christenseen af Laurbjerg paa Præsteembedets jorder, dat. 27 August læst 26 sept 1878. Bemærkning at jeg ved post 10 foran har givet 1 prioritet Pantret i min Besætning Avl og Afgrøde, Avlsredskaber og sammes Assurancesum fornyer jeg hermed denne Pantsætning i  Eet og Alt.

 

Laurbjerg den 17 Nov 1878                      Til Vitterlighed ogsaa om rigtig datum-.

J.P.Christensen                                          Rasmus Henriksen           Christen Jensen

                                                                     Gmd i Laurbjerg                 husm i Laurbjerg

 

Foranstaaende paategning læst i Nørhald m fl Herreders Ret d 21 Nov 1878 og protokoll.

 

Faurschou.