Følgende oplysninger er modtaget fra Thomas Pedersen, Tilst:

Fra skudsmålsbog og anbefalinger ved vi at han har tjent fø1gende:

Fra i .november 1893 til 1. november 1894 hos Christen Skovsen ? Vellev
Fra 1. november 1894 til 31. oktober 1895 hos Kristian Pedersen, Vellev
Fra 1. november 1895 til 1. november 1896 i Præstegaarden i Vellev
Fra 1. november 1896 til 1. november 1897 hos Poul Nielsen Vellev
Fra 1. november 1897 til 1. november 1902 hos Købmand Jacob Nielsen, Vellev (5 År)
Vinteren 1902/03 Højskole.(Ollerup)
Fra 1. april 1903 til 1. april 1904 hos N.K. Andersen Kongstrup, Essendrup, som forkarl.
Fra i. april 1904 til 1. november 1904 hos N. Bomholt Andersen i Lystrup.(ved Århus)
Afgang til Vellev Sogn 7/11 1904.
Vinteren 1904/1905 Landbrugskole- Ladelund.
Fra 1. April 1905 til i .april 1906 hos Peder Mikkelsens Enke i Pindstrup (som Gaardbestyrer).
Og som nævnt Gift 23. Oktober 1906

Af fortællinger kan nævnes:
Engang han som barn var med sin moder på arbejde i Hagsholm med at luge roer, kom der en mand hen til moderen og snakkede, og han sagde: Nå du har nok en hjælper med i dag. Hvortil hun svarede: Å-ja, det han tager, er jeg jo fri for. Han har mange år senere flere gange givet udtryk for, at han følte sin hjælp dårligt regnet.
Under sin tjeneste hos købmanden i Vellev oplevede han den begyndende mekanisering af landbruget, idet købmanden som en af de første anskaffede sig en hestetrukket slåmaskine. Da købmanden skulle tjene penge, blev den lejet ud med heste og kusk og kusken var Ole Pedersen. Han har senere fortalt, at han fik kørt nok med slåmaskine, for det var jo alle der skulle have deres enge slået med maskine, så de var fri for at slå med høle, og det flere år.