Dette indlæg er modtaget fra Niels Kristian Pedersen, Århus.
Tanker om fastelavn i min barndom.
Inspireret af indslaget i TV- om fastelavns drenge i Todbjerg, går tankerne tilbage til min barndom, hvor vi jo også deltog i tilsvarende fastelavnsoptog.
Hvert sogn havde jo sin egen skole, hvor sognets børn alle gik, og der derfor var et naturligt sammenhold.
Skolerne havde dengang kun få klasser , (ofte kun to klasser) .
Fastelavn var jo en gammel tradition, hvor man havde anledning til en fest.
Fastelavs søndag gik drengen rundt i sognet og inviterede til fastelavnsfest.
Og drengene i skolen skulle gå rundt i hele sognet, og invitere til en sådan fest .
Selve festen blev forestået af forældrene til nogle af de største drenge, for de penge, som drengene samlede ind, når de gik rundt i sognet og sang.
Drengene havde en slags uniform, bestående af soldater skråhue,10 cm bredt, .hvidt skråbånd over skulderen og rødt skærf om livet,( nogenlunde som de kongelige ordensbånd ) Disse var omhyggeligt fremstillet af drengene mødre, som herpå havde påsyet guldbånd i siksakmønster, hvor imellem der ofte var påsyet flotte rosetter af farvet glanspapir. Ligeledes var der påsyet guldbånd på bukserne fra hoften til skoene.
Drengene var inddelt i en slags korps, der forrest bestod af to fanebærer,-efterfulgt af en konge og en prins, derefter en general og en kassemester, derefter de øvrige drenge i to rækker, således at de marcherede hen af vejen i to rækker med fanerne foran. Det var et flot syn, og generalens opgave var at sørge for god orden, specielt nær de kom frem til en gård eller bolig, Så skulle de to rækker deles ,og gå til hver sin side , med en fane forrest i hver række.
Når de var kommet frem til stuehuset og tog opstilling, sang de første del af fastelavn sangen med invitation til festen om aftenen,
Så kom der en ud fra huset og overrakte en skærv til kassemesteren ,hvorefter resten af sangen blev afsunget, og man marcherede til næste hus.
Således fortsatte man indtil alle huse og gårde i hele sognet var besøgt, det var ofte en hård dag for de mindste drenge på 10 år, der ofte måtte bæres det sidste stykke vej.
Når dagen var forbi, samledes hele sognet i forsamlingshuset til festen , som startede med, at drengene marcherede ind i salen i de to rækker som de havde gået om dagen, og igen sang fastelavn sangen, nogle gange havde drengene valrt en favorit pige fra klassen, og drengene gik da i én række med damen ved sin side.
Derefter var der dans i salen og kaffebord i skænkestuerne ti midnat.
Fastelavs mandag foretog de voksne unge karle nogenlunde den samme skik, men de var til hest, og havde som regel en bajads eller to med i et køretøj, som jo satte ekstra kolorit på indsamlingen.
Om aftenen havde man den skik, at kongen skulle udvælge en dronning blandt de unge piger, - men måtte ikke vide hvem det var, så udvælgelsen foregik ved at pigerne stillede op i en rundkreds, hvor kongen blev ført ind med bind for øjnene, - blev drejet rundt nogle gange, og så måtte gå hen til kredsen af piger og udvælge sig en dronning, med bind for øjnene --Der var vidst ofte snyd med i spillet, for at kongens kærreste ikke skulle blive sur.?
FASTELAVNS SANG 1936
Hu-ra for faste-lavnen
det er en ret gemytlig tid
nu har vi taget ringen
og ofret al vor flid
nu har vi fået en konge
hu-ra konge
sagen er nu omme
og alting er forbi.
Og tak skal i nu have
for eders gave god
Den var for os velkommen
for den var meget stor
kom hen til os i aften
i salen hvor vi er
og hermed vil vi vandre
og sige jer farvel._ hurra,hurra.hurra.
FASTELAVS SANG 1937
Fastelavnen er nu kommen
med løjer og med grin
vor konge rider hesten
og narren på et svin
Vi kommer for at bede
Om vi en skærv må få
For der skal være gilde
For store og for små.
Vi takker nu for gaven
som i os givet har
og rider hen ad vejen
med kongen og vor nar
Vi byder jer til gilde
I aften hvis i vil
Så får i dans og kaffe
Med friske boller til