Fortalt og nedskrevet af Jens Peder Frands Pedersen.

Om en Cykeltur til Løkken i 1930.

En Sommerdag lige efter Høslet startede vist fire Mand, Ole Pedersen, J.P., en af mine Brødre og en af Smedens Drenge vist Gunner. Vi skulde starte tidlig Morgen, men det blev midt på Formiddagen før Starten gik!
Mor havde pakket proviant til de første Dage. Der var Kødpålæg og en Redefuld kogte Æg, Mejerismør, helt 8 Punds Rugbrød, et helt Finbrød samt en Sodavandsflaske til hver. Proviant og Tæpper blev fordelt på Cyklerne og bundet fast med Snor eller en Livrem, og så kørte vi med Kurs mod Skagen!
Vejret var fint, der kom ikke ret mange Biler, så det støvede ikke ret meget, den Gang var der ingen Asfalt på Vejene, af og til lidt Brolægning. Hobro nåede vi til middag, jeg havde aldrig troet der var så langt fra Randers til Hobro, hvor vi holdt Hvil og spiste første Gang i en Vejgrøft.
Efter et kort Hvil fortsatte vi mod Aalborg, gennem den uendelige Rold Skov, i Rebild et kort Ophold lidt fra Landevejen. Ole P. havde været i Rebild før til Fest.
Vi nåede at se et stort Kildevæld i nogle Bakker, det gav Vand nok til flere Fiskedamme. Vi nåede Aalborg og var godt trætte men måtte fortsætte over Pontonbroen og gennem Nr. Sundby, her spiste vi atter i en Vejgrøft. Nu havde vi opgivet at nå Løkken den Dag.
Men Turen gennem Vildmosen, der syntes uendelig, gik forholdsvis nemt, ingen Bakker og ingen Blæst, men ingen Høstakke at overnatte i, altså fortsatte vi til vi næsten nåede Brønderslev, her fandt vi Høstakke inden det blev helt mørkt. Vi stillede Cyklerne op ad en Høstak og dækkede dem med Hø, rev lidt Hø ud af en Stak og rullede os ind i hver sit Tæppe, dækkede lidt Hø over, og sov lige til den lyse Morgen, ude i den store Stilhed.
Jeg tror vi startede uden at spise først, vi skulde finde et Mejeri og have Kærnemælk på vore Flasker først. Vi fandt et og fik Flaskerne fyldt gratis. Turister var et Særsyn den Gang, nærmest nogle skøre Folk. Fra Brønderslev fik vi Følgeskab af en ung Fyr der solgte Musefælder og Rotteruser, en lystig Svend der fyldte os med Historier om Egnen og de Oplevelser han eller andre havde haft.
Lidt før Middag havde vi fundet en Mand Far kendte fra Laurbjerg, han hed Anders Frandsen, og vi fik en vældig Modtagelse, blev budt til Middag. Og da Konen mente vi måtte være ved at dø af Sult fik vi Rødgrød først og så Kartofler og Sovs til sidst, der var vi så til Aften. Der var Vindmotor på Gården, den satte vi i Gang med Kværnen, som det havde regnet i, og så kom der Dej ud i Stedet for Mel, det var Spas indtil det hele sad Urokkelig fast.
Det var rygtedes at Anders havde fået Fremmede helt nede fra Randers, så vi blev inviteret til Kaffe hos en Nabo der havde en temmelig stor Gård. Der var Karbidgaslys der. I Løbet af Aftenen kom flere Naboer til. Det blev et stort Selskab hvor vi blev budt ”Velkommen her" af alle. Om Natten kom vi i Seng og sov hos A. Frandsens.
Næste formmiddag kørte vi videre og satte Kursen mod Børglum Kloster. Længe før vi nåede frem kunne vi se de store hvide karakteristiske Bygninger der ligger højt hævet over det flade Land, et mægtigt Kompleks, der må have hørt mange Bønder under Menagen og Bispestolen, for at underholde både Munke og Soldater.
Også avlsbygningerne var store, en Klostermand fortalte os at i Klostrets Storhedstid var der så mange Heste i Stalden, at når Folkene rykkede ud gennem Stalddøren der var så bred at et Spand Heste nemt gik igennem, så var det Middag inden det sidste Spand nåede ud ad Døren. Børglum et stormomsust Magtcenter reformation og Konge ikke formåede at jævne med Jorden!
En anden Seværdighed var Fosdalen, en kort dyb Dal ud til Havet med stejle Sider overgroet med lavt Krat og Græs, ca. 1 1/2 Gang et normalt Hus. Et kraftigt Skybrud i Mands Minde havde skyllet Jorden ud I Havet!
Og så til Løkken og Havet. Forinden havde vi overnattet på en Gård. Da vi skulde starte om Morgenen sagde Manden i Gården at Konen havde Kaffe til os når vi havde pillet Høet af os, så kunne vi tage vor proviant og gå ind i Køkkenet. Da Konen så hvad vi havde at spise, sagde hun at vi hellere måtte spare det og spise hendes. Så fik vi ellers Morgenmad og en god lang Snak og et Ønske om Lykke på Rejsen. Endelig nåede vi Havet ved Løkken i Pålandsvind og Gråvejr. Det var ikke Badevejr. Jeg mener at vi cyklede på Stranden op til Rubjerg. Her var vi i Havet og lå i Læ i Klitterne, Fyret på Rubjerg Knude var vi også oppe i. Fyret havde Tågehorn og til Drift af det var der to Petroleumsmotorer der var pudsede og rene overalt, en mægtig stor Trykluftbeholder stod i Tårnet, hvorfra der var en vid Udsigt.
Natten tilbragte vi i nogle Høstakke vi havde set fra Fyret. Om morgenen skulle vi have Vand og fik Lov at Tage det ved en Brønd med en Brøndvinde på. Jeg satte Spanden der hængte på Karmen ned i brønden og slap Svinget den kunne jo selv løbe ned, men skidtet løb løbsk og Manden skældte ud og mente ikke jeg havde set en "TJÆLDE" før. Denne ”TJÆLDE” var ikke helt almindelig, sat af Kampesten og så skæv eller bugtet at det var umuligt at se Vandet der var 2o Favne nede. Hvorfor var der så ikke to Spande på Vinden, så den ene gik ned når den anden gik op, ja ikke alt er rationelt. Her fik vi ingen Kaffe!
Vi var ved Havet i flere Dage, det var jo det vi kørte efter. Vi var også ved Bulbjerg og Skarre Klit og ved Lildstrand, herfra må vi være kørt mod Thisted, jeg husker ikke om vi kom over til Mors ved Vilsund eller Feggesund. Og heller ikke meget fra Mors.
Gæstfriheden i Thy var Legendarisk, når Far havde bedt om vi måtte overnatte i Høet, fik vi som Regel Lov og fik Morgenkaffe og Vand til at vaske os i. Hos en Husmand der kørte med en Hestetrukken Tankvogn, fik vi rent ud nej, men vi kunne komme i Seng alle Mand, her fik vi både Aftensmad og Morgenkaffe, og mange Historier om Mandens Oplevelser på Vejene. Han kaldtes Petroleumskusk.
Når Far skulle barberes måtte han til en Barber, og så fik han nye Ideer til Turen ved at snakke i Barberstuen.
Det var et stort Held at der var så få Biler på Vejene den Gang for O.P. var ingen Akrobat på en Cykel og Vejene mange Steder dårlige, men Heldet var med os på Turen. Jeg tror Turen varede i 12 Dage og kostede lige så mange Kroner pr. Mand, og så havde vi set meget hvor vi kom frem.
Vi havde ingen Maskinskade, det var nok fordi det var gamle prøvede Køretøjer vi havde med os!
I Thy var der en Landsby med to Mejerier, et for Missionsfolkene og det kørte ikke om Søndagen, men nok Lørdag Aften, og et Mejeri for almindelig dødelige, der var skarpe Skel her den Gang.
Når jeg skrev at 0.P. ikke var nogen Akrobat skal det tages med Forbehold. En gang havde han lånt en Cykel af Marius i Bækgården, på den var han kørt til Houlbjerg og først da der blev nedad opdagede han at den ikke kunne bremse, så han fortsatte ned i Byen med fuld Fart til et Sving som han ikke kunne tage, men kørte mod en Cementsokkel på en 1/2 ålens Højde. Cyklen og O.P. fløj over Hegnet der stod på Soklen og ind i Haven og slap uden en Skramme, godt gjort, eller heldigt. Da de sammenstimlede Folk havde forvisset sig om at han var uskadt fortsatte 0.P. Cykelturen, men måtte trække Cyklen nedad Bakke!
Jeg har ikke Rede på hvor mange cykelture 0.P. stod for og deltog i, men en Tur til den første Lillebæltsbro da den var under Bygning, en Tur til Ollerup til Gymnastikstævne, en til Bovbjerg, og en til Tyskland der alle varede flere Dage, er hvad jeg husker nu.
Som ung Gårdmand cyklede han ikke, det gjorde Gårdfolk ikke den Gang, de enten kørte eller gik, på Loftet i Kirkevang stod 2 cykler og rustede op, det var Fars og Mors.
Altså var det en Præstation at køre Jylland igennem fra Løkken og til grænsen og have Tid til at se noget på Turen.
Naturligvis havde vi Regnvejr, men så holdt vi ind i en Port eller andet Sted og stod i Ly til Bygen var forbi.
0.P. fantaserede om en Cykel med Påhængsmotor, han fik den aldrig, måske nåede han at prøve een en Gang, jeg tror det, jeg husker at have set en Ældre Mand prøve en Knallert fra Kirken i Granslev og op efter Vrangstrup og så dreje rundt på Vejen uden at standse eller se tilbage. Og slippe godt fra det! Det er ikke alle beskåret.