Fortalt og nedskrevet af Jens Peder Frands Pedersen.

I Efteråret 1930 var vi tidligt færdige med Efterårsarbejdet hjemme i Granslev, og havde indstillet os på at have en nem Vinter med kun det daglige Arbejde. Men så den 4de Nov. kom Chr. Fisker fra Rosenlund, han manglede en 3die Karl, der var allerede rejst en af de nye han havde fæstet. Resultat: Jeg blev fæstet hos ham for et År for en Løn af 500 Kr. En ret stor Løn den Gang, og mødte Dagen efter til Middag. Mit Arbejdstøj i en Rejsekuffert og Træskostøvler bag på Cyklen, så i Gang med at sige Farvel. Far var ingen Steder at finde, det var ikke til ham at holde sig kold i det Øjeblik, nå han vidste bedre hvad det kunne bringe. Jeg har siden fået at vide at han stod i Kostalden og så Afgangen.
Nå det her var jo nyt og spændende, Rosenlund var jo på 200 tdl., en halv Herregård, og at blive 3de Karl her var mere regnet og bedre lønnet end Enekarl på en lille Gård, så J.P. var sej, og der var ikke langt til Granslev.
Rosenlund havde Jeg ikke set før, kun fra Vejen. Da jeg havde hilst på Familien og Pigerne, fik jeg anvist det Kammer der skulle deles med 4de Karlen. Der var to Senge og et Bord med en Petroleumslampe, og der var Cementgulv, nå det skulle vi ikke sove på, der var lige blevet kalket i Kammeret der var rent og pænt. Fodermesteren boede i samme Hus, der var et gammelt Stuehus. Han havde Forstuen, vi Bryggerset som Indgang og Vaskerum.
10 Min. før kl. 1 var der Richsvand, 1 halv Rugbrød og et Stykke Galop-kage pr. Mand. Kl. 1 fik jeg Besked at sele nr. 3 Spand heste op og spænde for nr. 3 Vogn. Det var de største jyske Heste og den største Vogn, det passede godt sammen! Der skulle køres Runkelroer, der var slet ingen Roer kørt sammen, og intet pløjet d. 1. Nov. Her skulle alle Roer læsses af med Greb, intet med at løfte en Vognside og rage Roer af, det var nu sikkert Forkarlens Påhit så Rytmen kunne holdes.
Kl. 5 1/2 purrede Forkarlen ud, det var mit Arbejde at Stable Møg op fra alle Dyrene, det foregik uden Lys i bælgmørke, og jeg var så dum at gå ind i Hestestalden da det var gjort, nu fik jeg Besked på at hjælpe 4de Karlen, Chresten Berg, der var lille, med at rense ud under Hestene. Møget skulle køres på et smalt Bræt om i Møddingen i Mørke, en Umulighed uden Lys. Forkarl og 2den Karl fodrede og striglede, vandede og selede Hestene op, de havde to Flagermuslygter i Stalden.
Et Kvarter før syv var der Morgenmad, Øllebrød og "Kaffe” samt en Franskbrødsklemme med Fedt, bedre end Margarine. Kl. Syv rykkede vi ud af Stalden med Hestene og skulle se at finde vores Vogn i øsende Regn. Heldigvis havde jeg en Oilskinsfrakke at tage på.
Der var en fast Daglejer som boede i Bægård i det yderste af Marken, der var over 2km at gå, Kosten fik han på Gården, og mødte et kvart i syv gik hjem et kvart over seks, fik fire Kroner om Dagen, havde Kone og syv Børn, frit Hus. Hed Julius, boede siden i Granslev var da Skovarbejder, fik siden en Statsejendom på Faurskov, som han boede på til sin Død som 80 årig. Ikke så sært at han var galsindet, men god til at hjælpe og lære os Fiduser med Arbejdet.
Det meste af November kørte vi Roer i al Slags Vejr og Ælte. Hvor blev det et surt og vådt Efterår, vi var tit gennemblødte i flere Dage uden Mulighed for at få Tøjet tørret. Ud kl. 7 i December. Var vi heldige at finde Ploven straks, kørte vi et Stykke fra Vejen og holdt til det blev lyst. Til Jul havde hvert Spand pløjet 25 tdl. Det var tit lange Dage, kl. 9 når Hestene var fodret af om Aftenen var det i Seng.
På en Måde var Maden god nok, selv om Kosten var tarvelig, var den godt tillavet, men der skulle tit klages når der skulle spares for meget. Det blev min lod, blev jeg fyret kunne jeg komme hjem, de andre skulle have ny Plads, det var ikke nemt i Utide.
Mellem så mange Folk der var i samme Båd, blev der et stærkt Sammenhold især udadtil, når vi fulgtes ad til Fest eller Bal.
Da Foråret kom rejste Andenkarlen sin Vej, vi havde fået vor Vinterløn og været i Randers på Sold på de billige Steder, og Søren traf en Pige fra Årslev, hans Hjemby.
Så fik vi Børster fra Fusagers Fæstekontor i Randers, men Rosenlund var en Arbejdsanstalt. For lille til en rigtig Børste der havde været på Stenalt og kendt Skeletbryderen, den glade Abe, Baronen, og Skallesmækker Larsen.
Fodermesteren fik en Fusager, der hed Kristian, en stærk og Dygtig Tamp der kunne det hele til Hjælp. Et af Samfundets Stedbørn, men en pålidelig Ven, født uden for Ægteskab af en Pige fra Skød, der ikke var god nok til Faderen, en Gårdmandssøn fra Granslev. Denne Kristian uden blivende Sted, jaget af Kommunen for Penge til Børn i et forlist Ægteskab, frygtede hverken Fanden med samt hans Pumpestok eller Politiet når det ville hente Børnebidrag. Han fik Ugeløn. Skulle der holdes Penge tilbage rejste han. Var ikke bitter på andre end den Tæve der havde ødelagt hans Tro på det andet Køn. Trods det tog han til Bal ene langt borte og kom hjem med Buler efter Slags mål. Han havde Charme, godt Humør, stærk som en Bjørn, og altid hjælpsom. Så en Dag kom en Betjent fra Randers og forlangte at Kristians Løn skulle holdes tilbage. De to kendte hinanden, Kristian tog sit Tøj, sagde Farvel og kørte med Betjenten til Randers, og fik en ny Plads gennem Fusagers Fæstekontor!
Jeg så ham aldrig siden!
Lønregnskabet fra Rosenlund viser ikke Tegn på særlig stor Sparsomhed. Jeg må have fået Tilskud hjemmefra, de første Penge der er hævet på Lønkontoen er i April. Der er hævet 110 kr. til en ny Cykel.
5. Maj er Vinterlønnen udbetalt, Rest 50 kr. Der blev brugt 17 kr. til et par Gummistøvler og Resten til et Kæmpesold i Randers. Den 5. Maj er hævet 10 kr., d. 30. juli er hævet 50 kr. til otte Dages Ferie. Det var vist en Cykeltur til Bovbjerg sammen med Far og een til. Den 1. Nov. havde jeg brugt 280,oo kr.
Betalt Skat 49,20, Sygekasse 42,00, altså lige ved 20 % af Lønnen, sig så ikke at Skattetrykket er noget nyt. Den 1ste Nov. blev der udbetalt 170,80 kr. til mig, en Sum der ikke gav Løfter om nogensinde at kunne købe en Gård. Og så fik kun Forkarlen flere Penge end jeg.
Nå vi lært at skulle et Arbejde gøres skulle det ikke afbrydes af Vejr og Vind, men gøres færdigt. Vi lærte at tage Regntøj med, og hænge det på Hestene, og lade det hænge til vi fik Brug for det. Men en Gang gik det galt, om Foråret såede jeg Kalksalpeter med en Bredsåmaskine ca. 20 tdl. på en Dag. Jeg havde smidt Frakken på det første Stykke og kørt til et andet da Regnen kom. Salpeteret var i vandtætte Sække med 200 Pund, jeg skar Huller til Hoved og Arme og tog Sækken på og var i Tørvejr, men kunne ikke få den af igen i Marken. Hjemme i Stalden var der ingen der ville hjælpe, kun le af Opfindelsen. Nå jeg var sulten og gik ind at spise sammen med de andre, og regnede med at en ville få Ordre på at hælde mig ud af Sækken, det skete ikke, men sad ved Bordet godt gal i Hovedet, og var vist den eneste der fik nok at spise den Middag, Resten sad og var lige ved at eksplodere af Latter. Min Kniv lå i Maskinen, så det var umuligt at komme ud af Sækken, så jeg sov til Middag i Følboksen og fik ingen Eftermiddagskaffe den Dag!
Inden Såtid kørte vi Byg ned til Købmand Mikaelsen. Fire Spand med 15 tdr. hver. Ialt 120 tdr. på en Dag. 120 tdr. russer Byg med tilbage. Dansk Byg kostede 6,5o kr pr. 100 kg., russisk 6,00 Kr.
Vi fulgtes både ned og hjem, og Fisker havde 60 kr. eller 10 tdr. Byg tjent på vort Arbejde.
Grundlovsdag fik vi fri over Middag, og cyklede til Hinnerup der var Fest i Skoven og Dans om Aftenen. Ingeborg, hed den ene af vore Piger, var vist 15 År, var Fra Granslev Hede, havde ikke været i Byen før, men var vist skudt i Forkarlen. Da vi så kom til Hinnerup fandt han kammerater, og vi så ham ikke mere der.
Så var Problemet, Ingeborg, tilbage, en pige på 15 alene på sådan et Marked går ikke, altså kunne jeg bruges. Det var ikke min plan. Men vi fik set det meste, især i Skoven om Natten, der var mange Par i Græsset, det var jo Sommer! Og der var da to der kom hjem med Skindet på Næsen, og uden Tømmermænd!
En fordel ved at tjene på så stor en Rede var at vi havde fri tre Søndage i træk fra kl. syv Søndag Morgen til kl. 5 Mandag, men vi var for unge til den Mængde Arbejde der var, kun Forkarlen var over 20 år. Fisker var ellers god nok på mange Måder. Han sørgede bl.a. for at der var Bøger fra Biblioteket at læse i, og fortalte om sin Tid som Farmer I U.S.A. og om sin Start på Bægård i Lyngå, og jeg mindes ikke han brokkede sig uden Grund.
Til Høsten kom vi i klemme tidsmæssigt igen. Der skulle Høstes over 100 Tdl. med to Selvbindere og otte Heste. Jeg fik en gammel Plano Binder, men skulle kun høste det Korn der stod op, vi kørte til kl. syv Aften, det var en Aftale i Fæstemålet.
Der kom så tre Arbejdsmænd fra Granslev, så var vi tre Karle og fire Daglejere en af Pigerne og Fisker selv.
Der kunne sidde ca. 500 tdr. Korn i Laden, Resten ca. 1000 tdr. blev sat i Stakke vist 15 ialt. Stakkene satte Fisker selv og slap godt fra det. Det var en ret normal Høstmængde den Gang, men den tog for lang Tid at bjerge. Da vi havde ophøstet var de mindre gårde færdige med at køre ind. Høsten gav ca. 15 Fold.
Det gik på Djævlevis med at læsse i Marken, der var to Mand til at forke på, og Kusken skulle selv have Tømmen og Lægge Læsset, der var nok at se til når det blæste eller på Skrænterne.
Da vi efter Høst ikke havde fået Besked om nogen Høstfest, meldte vi os til i Granslev. Da Fisker fik det at vide betale han for os og sendte en god Frokost med os derned. Selv tog de til Høstfest i Lyngå.
Tækkemand Vilhelm Vohlander hjalp at sætte Stakkene.
Vi fik sået Hvede, kørt Møg, og tærsket en Del, samt samlet Runkelroer inden November.
Ingeborg var den eneste der ikke rejste til November. Ingen af de nye Folk der kom efter os var under 20 År. Krisen var begyndt at trykke Lønningerne, så der var Folk i Overflod! Rosenlund var også et Sted for voksne Folk, den Gang skulle alt Korn bæres op på Magasin og ned igen.
Det var som at få Ferie at komme hjem til Granslev igen, hvor vi stod op kl. 7 og alt var nemmere.