Gårdene i Gammel Nørager.

I” Gammel Nørager”, der har jeg rod, der har jeg hjemme ……….., sådan  kunne sangen naturligt lyde for mig. Nu er det selvfølgelig helt overdrevet og ude af proportioner at skrive en så stor og smuk sang om sådan en lille plet med nogle få gårde og huse, men følelsen af et stærkt tilhørsforhold og en forbundethed er den samme.

 Jeg har altid følt en stor tilknytning til egnen, også selvom, at jeg flyttede fra Gl. Nørager i 1968 som 17 år gammel. Det kan jeg bedre og bedre forstå i dag, da Niels Ole min mand har gravet mine aner frem langt tilbage i tiden fra Kirkebøger, skifter og deslige. Det er dermed bevist, at mine aner både på fædrene og mødrene side, næsten uden undtagelse har boet i en omkreds af 20 km. Det betyder selvfølgelig også, at mine slægtninge på fædrene og mødrene side har familieskab med hinanden på kryds og på tværs.

Mine rødder i Gammel Nørager rækker langt tilbage og for at få lidt rede på det, så har Niels Ole studeret beliggenheden af Gammel Nøragers gårde. Her er de gamle matrikelkort en stor hjælp, vi kan gå tilbage til det første matrikelkort fra 1815 -1847, 1847 – 1898, 1898 – 1972, 2001 -2013.

Alle Gårde har et matrikelnummer, hvilket gør det meget let at følge den enkelte gård over tiden. I det følgende vil jeg redegøre for de enkelte gårde i gammel Nørager i tiden fra 1815 og frem til i dag:

Matrikel 1: Det er gammel Nøragers ældst kendte skole og den lå overfor Agner Sørensens gård.  Jorden til matriklen lå som en have ved skolen og en strimmel jord ude i heden ved skoven.

Matrikel nr 2 og 3 var en dobbeltgård og lå imellem Agnar Sørensens og Karlsminde på den nordlige side af vejen lige bag ved Gudruns hus.  Begge gårde er flyttet ud på marken. Matrikel nr. 2 var en fæstegård og den blev frikøbt i 1801 af Peder Nielsen Bjørn. Gården hedder Pikkelholm og Kaj Bjørn drev gården indtil han gik på pension.  Matrikel nr. 3 frikøbes af Søren Kieldall i 1803 og den flyttes ligeledes ud på marken.  Der var 2 længer på denne gård og det ser ud til at stuehuset fra den lå, der hver Gudrun og Nielses hus ligger i dag. Udflyttergården er benævnt Østergård og Ejnar Thomsen ejede den i mange år.

Matrikel nr. 4 er Kurt Sørensens gård og den er blevet frikøbt i 1801 af Christen Andersen Møller. Denne gård er der ikke flyttet med.

Matrikel nr. 5 var den næste gård i rækken langs med vejen. Den blev i 1803 frikøbt af Jacob Christensen, og senere udflyttet til marken nord-vest for byen. Det har også været en slægtsgård i alle årene. Gården hedder i dag Ølgården.

Matrikel nr. 6 og 7 er også dobbeltgårde. Matrikel nr 6 er flyttet ca. 100 m efter Kjelddal og den blev frikøbt i 1803 Af Christen Andersen Væver. I dag hedder gården Kjeldalsgård og ejes af Kim Byrialsen

Matrikel nr. 7 er ikke flyttet ret meget bortset fra at den tidligere lå med stuehuset på den modsatte side af gården, hvor der i dag er løgstørvejen. Jens Mikkelsen frikøber gården i 1803. Den har været i slægtens eje frem til 1995. I dag ejes den ag Birgit Klitgård.

Matrikel nr. 8 og 9 var også en dobbeltgård. De lå på den anden side af vejen bag ved Tanhøjgård. Matrikel nr. 8 blev frikøbt i 1803 af Peder Sørensen Nyman, gården er i dag nedlagt som selvstændig gård. I 1858 køber Jens Mikkelsen gården, der er på 50 tdr. l.  På et tidspunkt deler Anders Jensen, Frederik Jensen og mølleren jorden imellem sig. Stuehuset fra matrikel nr. 8 eksisterer endnu, da det er det hus, der engang var central og hvor Otto vejmand boede og Niels Pedersen bor der i dag.

 

Matrikel nr. 9 blev i 1803 frikøbt af Niels Christensen og senere flyttet ud som en helt ny gård, den hedder i dag Pedersminde. Frederik Jensen overtog gården i 1906. Den nye gård får matrikel nr. 9a og den gamle får matrikel 9b, men den er der ikke noget tilbage af i dag. Peder Andersen frikøber den i 1803

Matrikel nr. 10, den ligger ude i Durup

Matrikel nr. 11: Den gård lå næstefter langs med vejen oppe i byen ved siden af Karls Minde. Den blev flyttet ud på marken i nærheden af skoven. Den sidste ejer var Arne Laustsen.

Matrikel nr. 12 er Karls Minde. Den blev ikke flyttet bortset fra, at stuehuset blev flyttet på den modsatte side af udhusene.   Der lå først en gård og så kom der et fattighus på stedet. Frederik Pedersen byggede gården, samtidig med at hans bror Hans Pedersen flyttede sin gård ud på marken. Frederik Pedersens datter Birgitte Flou overtog gården sammen med sin mand Karl Flou, de byggede nyt stuehus i 1932, men på samme tidspunkt faldt han ned og slog sig ihjel. Der stod Gitte med 6 børn i alderen fra 10 år og ned til 6 måneder.

 

 

Se placering på luftfoto (1,8Mb)